Belgisk radiatorproducent snyder på vægten med CE-mærkning

Nyligt gik Danmarks største radiatorproducent Ribe Jernindustri konkurs ikke mindst på grund af hård priskonkurrence fra udenlandske konkurrenter. Men konkurrencen mellem importørerne af radiatorer er også benhård. Ikke alene på prisen men også  med påstande om snyderi med CE-mærkningen. Det viser en sag efter omtale i Danmarks største VVS-magasin HVAC, som Byggeeksport har fulgt op på.
Konflikten har stået på et par år mellem den danske importør Varmecenteret, der påstår de er Danmark billigste radiatorgrossist, der forhandler italienske Radel-radiatorer. Den anden part er den Saint Gobain ejet VVS-grossist Brdr. Dahl, der har eneforhandlingen i Skandinavien af Altech-radiatorer fra belgiske Superia, der indgår i radiatorkoncernen Vasco Group.
Varmecenteret påstår, at test af Altech-radiatorer hos Teknologisk Institut, viser, at Brdr. Dahl bogstaveligt talt snyder på vægten med egenkontrollen af CE-mærkningen. Testene viser markante afvigelser i forhold til det tilladte i normen, EN 422. Ståltykkelsen er mindre end angivet og dermed sparet millioner af kroner på det dyre stål uden at ændre ydelsen. Varmecenteret har forsøgt at få Brdr. Dahl til at rette dokumentationen. Altechs dokumentation og CE-mærkning er fra et institut i Stuttgart.
Kulmination
Konflikten kulminerede nyligt da Varmecenteret i et debatindlæg med overskriften ”Køberne bliver vildledt på det danske marked” i HVAC-magasinet.
Saint Gobain Distribution Denmark reagerede nu prompte via et stort dansk advokatfirma, også overfor HVAC, med trusler om retssag og krav om fjernelse af Varmcenterets påstande både på dettes site og HVAC-magasinets netudgave. Anklagen lød på ulovlig markedsføring og urigtige påstande, som HVAC bidrog med ved ikke inden udgivelsen, at have bedt Saint Gobain kommentere debatindlægget.
Ikke raketvidenskab.
Byggeeksport har også bedt om dokumentation på Altech-radiatorerne, men Saint Gobain Distribution Denmark svarede, at dokumentationen indeholder strengt fortrolige fabrikshemmeligheder!
Hertil svarede Byggeeksport Saint Gobain, at svejsning af et par stykker stål og rør ikke er den store raketvidenskab. På linje hermed er Norges største radiatorproducent Lyngson, som Byggeeksport talte med om sagen på VVS Dagene i Norge. De har også svært ved at se, at der kan være fabrikshemmeligheder i dokumenterne.
Indrømmelse
I sidste uge var HVAC inviteret til et møde om sagen hos Brdr. Dahl og en repræsentant fra Saint Gobain. Ifølge HVAC blev der ikke fremlagt nogen dokumentation for Altech-radiatorerne. Men derimod indrømmede Brdr. Dahl, at de nu vil bede Vasco Group nærmere undersøge deres dokumentation i forhold til de test, som Teknologisk Institut havde foretaget.
Byggeeksport har forsøgt at få en kommentar fra Saint Gobains Distributions kategori– og indkøbsdirektør Morten Hassing.

 

Norge: Danske virksomheder på Building Green og VVS Dagene

I sidste uge var der tre arrangementer for den norske byggebranche at vælge imellem: Det Norske Byggemøtet 2018 – en mødeplads for alle som ønsker og tror på at øget samarbejde kan øge produktivitet og styrke konkurrencekraften. Men de med danske øjne mest interessante var Building Green i Oslo og VVS Dagene i Lillestrøm, som Byggeeksport besøgte.
Ikke mindst interessant Building Green, der var det første udenlandske skridt for det succésrige danske konferencekoncept. Her udstillede 36 firmaer hvor de var 14 danske. Afholdelsen skete kun 14 dage før Building Green i København.
Konferencen havde fokus på bæredygtighed og konferencedelen var som i Danmark trækplasteret med oplæg fra bl.a. et par danskere, stadsarkitekt Tina Saaby, City of Copenhagen, og partner, Head of Sustainability, Jakob Strømann-Andersen, Henning Larsen Architects. Konferencedelen var pænt besøgt men samlet var besøgstallet for udstillerne ikke tilfredsstillende.
I modsætning til konferencedelen i Danmark overraskede det både arrangøren og udstillerne, at konferencedeltagerne gik så målrettet efter denne, at de fleste straks herefter forlod Building Green.
Det fortalte bl.a. danske Thermozells projektleder Lars Poulsen, der ellers havde en stand umiddelbart ved indgangen, til Byggeeksport.
– Det overrasker mig, at rådgiverne kun kommer for at høre på konferencen og ikke som i Danmark også besøger de udstillende firmaer. Endvidere undrede han sig over, at Building Green ikke var blevet promoveret overfor mesterbyggerne, som har stor indflydelse på valget af byggematerialer.
Overrasket var også hos arrangør og stifter af Building Green adm. direktør Henrik Ulander.
– At konferencedeltagere var så målrettet, at de ikke som i Danmark besøgte udstillerne, det kommer bag på os. Så der er nogle ting, vi skal have justeret på, når vi næste år igen kommer til Oslo, siger Henrik Ulander til Byggeeksport.
Building Green nu også München
Norge var første udenlandske skridt for Building Green. Næste udenlandske skridt er næste år i november i München. Noget dristigt mener Byggeeksport, men Henrik Ulander svarer, at de laver ikke eksportfremstød, så det bekymrer ham ikke så meget.
– Vi giver taletid til mange relevante organisationer og investerer mange resurser i at hente talere fra allerøverste hylde. Det tiltrækker et publikum som udstillere ellers kan have svært ved at få adgang til.

 

Spekulanter bremser boligbyggeriet i Berlin-Brandenburg

Der mangler tusindvis af boliger– også i Berlin-Brandenburg, der er med til at drive leje– og købspriserne i vejret. Nu viser en analyse fra Bulwiengesa for BFW Landesverband Berlin/Brandenburg, at selvom der gives byggetilladelse bliver grunden ikke bebygget. I hver 5. tilladelse bliver grunden videresolgt.
Der er nemlig penge i at vente, mange penge, idet grundpriserne er 7-doblet siden 2012,  viser Bulwiengesa undersøgelse, og peger på, at hovedparten af dette dilemma skyldes spekulanter.
Bulwiengesa har kigget på antallet af udstedte byggetilladelser og opførte boliger. Trods et stigende antal byggetilladelser de sidste 10 år steg antallet af opførte boliger kun med 54 pct. Siden 2008 er der opbygget en buffer med byggetilladelser til 48.000 boliger.

Videre peger undersøgelsen på at også myndighedsbehandlingen for byggetilladelser også er et problem med lange behandlingstider. I 2017 i gennemsnit 12 måneder.
Bulwiengesa mener, at det årligt frem til 2030 er nødvendigt at bygge mindst 19.000 nye boliger for at dække også det stadigt stigende antal nye indbyggere

Mandagens Byggeeksport

Dagens, den 17. september, seneste nyhedsbrev Byggeeksport Mandag Morgen News på 5 siden, har i dag følgende overskrifter. Hvis du ønsker at læse hele nyhedsbrevet, så kan dette fås ved at tegne et abonnement. Det koster fra DKK 750.

Sverige: Mørke skyer over byggeinvesteringerne
Netværkskonference: Mød tyske rådgivere og entreprenørkoncern
Dansk-norsk team vandt Helsingørs Sundhedshus
Oslo i korruptionsskandale: Betalte overpris for boliger
Finja Betong indgået 5-årig aftale med developeren JM
Sveriges første rigsarkitekt

WSP med Sveriges første Fitwel-ambassadør
Fitwel verdens bedste certificeringssystem til sunde bygninger
København: ITS World Congress om fremtidens transport
Facadeentreprenøren HSHansen nu også mindre norske projekter
Ingeniørkoncernen Tyréns fået ny UK-landechef
Juul-Frost Arkitekter: Kritisk eftersyn – debatmøde om ny rolle
Ingeniørfirmaet ÅF Buildings ny dansk adm. direktør
Bestsellers tårnhøje byprojekt godkendt
Juul-Frost opruster: Ny partner skal udvikle tegnestuens DNA
Læren af finanskrisen? Vi er på vej mod en mere

Første Byggeeksport efter ferien

Første udgave af nyhedsbrevet Byggeeksport Mandag Morgen News er udkommet i dag den 6. august med nedennævnte overskrifter fordelt på 6 sider. Prøve på hele nyhedsbrevet kan fås ved henvendelse til Byggeeksport!

Rapport: Cyklister ikke biler øger detailhandlens omsætning
Tyréns designer ny idrætshal i svenske Lerum
Tyréns opkøbt litauiske Kelprojektas
SRV bygger finsk kvindefængsel

Norsk-dansk team med Karlsson Arkitekter vinder psykiatrisygehus
ÅF køber schweizisk ingeniørfirma
Norge: Fortsat nedtur boligbyggeriet
Tyske modulbygger Cadalto opkøbt af Zech Group
Cree-licens til danske Wood Building System
Concrete Capital bygger Motel One i München
Voksende antal hoteller i München

Würzburg: Baumschlager Eberle vinder stor bilfrit ejendomsprojekt
Swiss institutionals investor’s real estate investments pose a downside risk

Byggeeksport: Ny udgave

Nyhedsbrevet Byggeeksport Mandag Morgen News er i dag udkommet og på 6 sider har bl.a. følgende news:
YIT bygger hotel i finske Turku
Petter Stordalen bag nyt norsk hotelprojekt
Flemingsberg Campus: Plan for 450 nye studenter- og forskerboliger
Norge: Verdens bedste land til datacentre
Kineserne kopier byer: Kopi af Randers bymidte til Kina
Italiensk retailainment i Abu Dhabi
Norges 100 mest profitable arkitektfirmaer
Palsgaard Spær valgt PEFC-certificering
Svenske ÅF ombygger Arla’s svenske mejeri
Hamburg-Altona valgte C.F. Møllers forslag til ny hovedbanegård
Sundere indeklima  skoler og institutioner i Danmark
Svenske Flügger nu med Svanemærket farver

Snøhetta ombygger Ford’s nye hovedsæde til innovationshub

Den amerikanske bilproducent Ford Motor Company med hovedsæde i Detroit meddelte i sidste uge, at de havde opkøbt den historiske 18 etagers Michigan Central Station i bydelen Corktown i Detroit, der er opført i 1914. Dengang verdens højeste Siden 1988 stået tom. Men nu vil Ford, der i år fejrer 115 års jubilæum, omdanne den 46.000 m2 store bygning til en ”innovation hub” for City of Tomorrow og nyt hovedsæde. Her vil Ford og dets partnerne arbejde med udviklingen af fremtidens transport.
Til ombygningen har Ford valgt det norske arkitektfirma Snøtta’s kontor i New York. Projektet til over én mia. USD forventes færdigt i 2022, meddelte Ford Motor Company i sidste uge.
Vision fremtidens mobilitet
Ford udgav i 2016 en rapport ”Mobility for a better World” om Fords vision for fremtidens transport. Den vision overføres til innovationshubben, der skal beskæftige sig med udvikling af selvkørende, ”smart” køretøjer, veje, parkering og offentlig transport. I stueplan forretninger, restaurant og på de øverste etager boliger.

Gibraltar: Rambøll designer nyt nationalt fodboldstadion

Planerne for Gibraltars fodboldforbunds (GFA) nye nationale fodboldstadion blev offentliggjort af Rambøll, der har stået for design og ingeniørmæssige, i sidste uge. Denne viser, at på det eksisterende Victoria stadion skal bygges et nyt til 8.000 tilskuere, som opfylder UEFA’s kategori 4 krav. Dermed undgår det nationale fodboldhold at træne og spille deres kampe i portugisiske Faro.
Planerne har involveret foruden Rambølls Gibraltar-kontor også ni andre kontorer: Madrid, Singapore, Indien og 6 i UK, oplyser Rambøll, hvor Martin Willis, Ramboll Global Sports Sector Lead kommenterer projektet.
– This will be a great facility for the people of Gibraltar and can be a driver for a sustainable society. The design has a strong link to the Ramboll values and considers options for integrated energy solutions and sustainable building solutions with an ambition to create value for the GFA.   – Såfremt planerne bliver godkendt kan byggeriet indledes i første kvartal 2019 og færdigopført i 2021.

 

Nyt Tromsø Museum tegnes af Henning Larsen Architects

I dag mandag den 18. juni offentliggjorde bygherren Statsbygg at Henning Larsen Architects i gruppe med Cowi, SLA, lokale Borealis Arkitekter  og Expology skal udvikle det nye Tromsø Universitetsmuseum. Det vigtigste tildelingskriterie i konkurrencen har været kvalitet og Statsbygg har lagt vægt på overføringsværdi fra tidligere projekter til det arbejde som nu skal laves i det nye museum, forklarer Statsbygg.
Projektet er på 19.700 m2 og budgettet lyder på 1,5 mia. NOK.
Om valget af gruppen begrunder Statsbygg’s bygherredirektør Lyssand Sandberg.
– Vi har særligt set efter nogen som har ledet og koordineret store og komplekse projekter med de samme funktioner som museet i Tromsø skal have, og som kan medtage denne erfaring. Herudover har erfaring med tegning og projektering af kulturbyggeri været vigtigt. På disse punkter er vindergruppen klart bedst.
Valget faldt mellem ni andre projekteringsgrupper:
– AART Architects, med Bjørkbekk & Lindheim Landskabsarkitekter og Niras.
– Rambøll Norge med Ratio Arkitekter,
– ÅF Engineering med Estudio Herreros sammen med Tegn 3
– Per Knudsen Arkitekter med, Bergersen Arkitekter, Norconsult, Plan Arkitekter og Sweco
– Moe Rådgivende Ingeniører med 3XN, Stein Halvordsen Arkitekter og Plan-Arkitekter
– Link Arkitektur med Multiconsult
– Asplan Viak med Askim/Lantto.
– HRTB med Wingårdh Arkitektkontor
– Asplan Viak med Askim/Lantto

 

Byldis’s prefab-betonelementer ind i Skandinavien

Dansk byggeri boomer til glæde for bygge- og anlægsbranchen. Men det skaber også fyldte ordrebøger af bl.a. betonelementer. Som det danske marked ser ud lige nu, kan markedet glæde sig over en næsten halvering af leveringstiden af præfabrikerede betonelementer, meddeler den hollandske producent af prefab-betonelementer Byldis, der har etableret kontor i Blox i København.
Samtidigt inviterer Byldis arkitekter til deres årlige konference den 15. juni på den internationale netværkskonference for arkitekter ”Prefab Reality Symposium 2018” i Holland. – Mere i Byggeeksports næste udgave den 28. maj.