NordBau-messen flere danske udstillere

I sidste uge blev for 64. gang afviklet den nordtyske byggemesse NordBau i Neumünster. Uanset vind og vejr, finanskriser etc., så er den altid fuld booket med udstillere indenfor byggeri– og anlæg. I år 836 udstillere fra 36 lande og  62.600 besøgende, meddeler messen.
           Nordbau har haft Danmark som samarbejdspartner i over 40 år og manifesteret sig i lige så lang tid med en dansk fællesstand. Disse finder man altid enten på egen stand eller fællesstanden under mottoet ”Dänemark: Intelligent bauen – praktisch – effektiv”. I år steget til 27 udstillere efter sidste års laveste antal på 21  i 28 år.
Men for første gang siden 1990 måtte Byggeeksports redaktør Søren Westergaard melde fra grundet sygdom. Så listen over danske udstillere er lavet på baggrund af Nordbau-messens katalog og kan fås ved henvendelse til Byggeeksport.

Norconsult etableret egen arkitekt-plandivision

Den norske ingeniør-arkitektkoncern Norconsult har de senere år opbygget en arkitekt-, plan og landskabsmiljø, som nu bliver til et selvstændigt forretningsområde på hovedkontoret i Sandvika, meddelte Norconsult i sidste uge.
           Efter en sondering eksternt og internt er Thora Heieraas udnævnt til direktør for den nye division. Thora Heieraas har været ansat siden 1996 i Norconsult og de seneste 15 år været afdelingsleder for Planafdelingen på hovedkontoret. Den nye division vil fra starten have 90 ansatte.
Norconsult har de seneste år opkøbt flere arkitektfirmaer. Seneste i efteråret det norske arkitektfirma Heyerdahl Arkitekter og danske Kærsgaard & Andersen.

Ny udgave af Byggeeksport

Sommerferien er forbi for mange. Også for Byggeeksports redaktør Søren Westergaard. I dag mandag er første udgave af Byggeeksport Mandag Morgen News udkommer i dette 2. halvår 2019.
Dagens udgave er på 5 sider med følgende overskrifter:
Fremtidsforsker: Kontorbyggeri på vej til at blive overflødige
Oslo øger klimaambitionerne til verdens største – Rambøll bidraget
EU-kommissionen nye kontorer –  C.F. Møller blandt top 3
C.F. Møller vinder stort kontor-boligprojekt i Uppsala
Cowi og Rambøll budt på skotsk svingbro
BIG tegner unikt observatorietårn i San Diego
Danmark: Hytteferie i trætoppen
Skotske 5-stjernet golfhotel Old Course udvides
Unidrain rekordregnskab for fjerde år i træk
Bjarke Ingels stjerneregnskab fortsat stort men mindre big

Hvis du ønsker at læse hele dagens udgave eller tegne et prøveabo. for én måned, der er GRATIS, så kontakt Byggeeksports udgiver: CCRNEWS@gmail.com
Et halvårsabonnement koster DKK 1.800 for de godt 20 udgaver.

Skotske 5-stjernet golfhotel Old Course udvides

Sig St. Andrews og alverdens golfentusiaster siger Skotland. Meget tæt ved den verdenskendte St. Andrews golfbane i byen Fife ligger det 5-stjernet historiske, gamle hotel Old Course. Nu har ejerne siden 2004, US-konglomeratet Kohler Company, i sidste måned ifølge flere skotske medier ansøgt om en større udvidelse af værelseskapaciteten fra  300 til 440 værelser, hvoraf de 31 skal vende ud mod golfbanen.  Endvidere udvidelse af hotellets konferencerum Hall of Champions med 140 sæder til 440 og en udvidelse af den vestlige fløj The Millennium Wing med bl.a. penthouse taglejligheder. Skotske Gray Planning & Development, Fife, er rådgiver.
Planen er, at arbejdet med udvidelsen kan ske i 2020 og stå klar i 2021. Udvidelsen følger en modernisering af værelserne i 2017 for 17 mio. britiske pund.
Kohler Company er ét af USA’s ældste fra 1873 og største og producerer bl.a. køkkener og badværelsesudstyr. Men ejer foruden hotellet St. Andrews også Hamilton Grand med 25 luksuslejligheder i St. Andrews og golfanlæg i USA.
Kohler er også aktiv indenfor energi, hvor de i 2017 opkøbte det britiske og internationale ingeniørfirma Clarke Energy.

Nobels Fredscenter: Snøhetta designet fredsbænken ”Best Weapon”

”The best weapon is to sit down and talk” er et citat af fredprisvinderen Nelson Mandela  og indgraveret i den 6,5 meter lange aluminiumsbænk, kaldet ”The Best Weapon”, der skal stå foran Nobel Fredscenter i Oslo, meddelte Nobel i sidste uge.
           Den er et symbol på fredelig dialog, og hædrer fredprisvinderes indsat på at bringe mennesker sammen for at finde fredelige løsninger på konflikter.
Bænken er designet af norske Snøhetta på opdrag af Nobels Fredscenter og offentliggøres den 18. juli foran FN’s hovedsæde i New York, dagen hvor Nelson Mandelas blev født i 1918. Og placeret meget symbolsk lige ved siden af den berømte pistolstatue, Non-Violence. Herfra vil den ultimo september blive flyttet til Oslo og placeret foran Nobels Fredscenter.
  – At sætte sig ned og snakke sammen er den enkleste og mest effektive måde at skabe fred på. Vi er glad for, sammen med vore partnere, at kunne give pladsen udenfor FN-bygningen et sådant værktøj – det er noget verden i dag behøver, siger direktør for Nobels Fredscenter Liv Tørres.
To andre norske selskaber har bidraget til bænken: Norsk Hydro har leveret aluminium og Vestre, der en førende producent af bæredygtige byrumsmøbler, har  bygget den.

Opfordring på Folkemødet på Bornholm – der skal leveres nu

Folkemødet på Bornholm i Allinge fik i år det blå stempel som et ægte Folkemødet. For trods regeringsforhandlinger mødte alle forhandlingsparterne frem med Mette Frederiksen og Morten Østergaard i spidsen. Besøgsmæssigt fulgt op med ny rekord med en stigning på 2.000 til 114.000 besøgende til de over 3.100 events med debatter om alt muligt. Næste år fejrer Folkemødet 10 års jubilæum!
Klimaforandringerne har været et stort tema under EU-valget og Folketingsvalget, hvor partierne overbød hinanden men med stor enighed om, at nu skal der handles. Også på Folkemødet var klimaet et stort tema med FN’s 17 klimamål og tilhørende stribevis af debatter, hvoraf en del var fyldt med både humor og alvor. Byggeeksport var med på en lytter flere steder.
Beslutningskvalme
På et debatmøde med overskriften ”Vand i kælderen eller vanvittige huspriser”  blev politikerne opfordret til at være mere modige og tage længere horisont i brug end blot næste kommunalvalg, når der skulle tages en beslutning.
Hertil svarede meteorolog Jesper Theilgård, at det var han helt enig i, men det er der ingen, der gør.
De lider af beslutningskvalme. Derfor er det sindssygt spændende, hvad EU og det nye Folketing og regering gør, hvor der er momentum for handling. Hvis ikke de leverer indenfor det første år med ubehagelige beslutninger, så kommer der ikke til at ske en skid! For så sker der det, at folk siger, så kan det også være ligegyldigt og så betyder det nok ikke så meget alligevel. I tror, at I har leveret Jeres arbejde den 5. juni med et kryds, men I skal vedholdende sparke dem i haserne.

Internettets CO2-udledning ligeså belastende som flytransport

Før og under valgkampen var flytransport ét af de helt store emner med forslag om beskatning af flyrejser og ændring af rejsevaner på grund af flytransporters store udledning af CO2. Men underligt nok var internettets bidrag til CO2-udledningen ikke en del af debatten i valgkampen, funderede Byggeeksport over  under flyveturen til Folkemødet på Bornholm. Her påpegede DAT-magasinet overraskende, at brugen af internettet bidrager med ligeså meget eller mere CO2-udledning som flytransport!
Internettet bruger i dag cirka 10 pct. af hele verdens elektricitetsforbrug og udleder over 2 pct. af det menneskeskabte CO2-udslip. Dermed udleder internettrafikken lige så meget CO2 som verdens samlede flytrafik og vil formentlig snart overhale den, skrev Politiken i december sidste år.
Denne ”afsløring” som det viser sig har været fremme i flere medier sidste år, burde også føre til forslag om skat på brug af internettet eller direkte begrænsninger af brugen af nettet. Måske endda i begrænsninger af nethandlen, der en global trussel mod de fysiske forretninger?