Mangor & Nagel indsætter ny direktion

Med virkning fra den 1. januar har Bente Andersen overtaget stillingen som administrerende direktør i arkitektfirmaet Mangor & Nagel efter Torben Nagel, der fortsætter som kreativ direktør. Bente Andersen blev sidste sommer ansat som adm. direktør.
Sammen med teknisk direktør Jakob Andersen udgør de nu direktionen i arkitektvirksomheden, der beskæftiger 80 medarbejdere fordelt på fem afdelinger.
”Vi har nedsat en direktion bestående af Torben Nagel som kreativ direktør, Jakob Andersen som teknisk direktør og jeg som administrerende direktør. Så har vi de nødvendige perspektiver på forretningen, hvor arkitektur, økonomi og kvalitet er i højsædet,” siger Bente Andersen.
 

Christensen & Co. udvidet partnerkredsen

Christensen & Co Arkitekter (CCO) udvider partnerkredsen fra én til fem partnere og sætter et nyt ledelseshold for at styrke tegnestuens udvikling og profil.
Stiftende partner Michael Christensen, arkitekt MAA, vil fortsætte som kreativ direktør og være ansvarlig for arkitektonisk og faglig strategi.
Ny partner og adm. direktør er Vibeke Lydolph Lindblad, arkitekt MAA, som får ansvaret får den daglige ledelse af CCO. Vibeke Lydolph Lindblad har været hos CCO i en årrække, hvilket også gælder for de tre øvrige nyudnævnte partnere:
Michael Werin Larsen, Mikkel Hermann Sørensen 0g og Thomas Nørgaard.