Eksportfremstød på norske Bygg Reis Deg-messen

”Det norske byggemøde” kalder Bygg Reis Deg-messen sig, der afholdes hvert andet år i Lillestrøm. Fuldt booket i 2017 med over 550 udstillere heraf var de 40 danske og næsten halvdelen nye udstillere.             I år medio oktober organiserer den danske ambassade i samarbejde med Center for Underleverandører (CfU) den traditionsrige danske fællesstand for 26. gang. Og atter med støtte fra Eksportrådet.
           Den danske fællesstand er på 200 m2 med plads til 17 virksomheder, oplyser Knud Hareskov, CfU, til Byggeeksport.
Markeds-kundeanalyser
Den danske ambassade tilbyder i tillæg til den fælles markedsføring individuelle rådgivningsopgaver som for eksempel markedsanalyser eller kundeundersøgelser forud for messen.
Nærmere info om deltagelse på fællesstanden fås ved henvendelse til:
Knud Hareskov, CfU, mob. 2025 3277, mail. knud.hareskov@cfu.as
Danske Ambassade. Henrik Visby, Tlf. +47 4152 9038, mail. henvis@um.dk

München: Bau større end nogensinde – danske udstillerrekord

Den internationale byggemesse Bau i München afholdes hvert andet år, og sluttede nyligt. Større end nogensinde med to nye haller til nu 18. Og Alles Ausgebucht med 2.250 udstillere fra 45 lande og med masser af nyheder til de over 250.000 besøgende fra 150 lande. Udstillernes øjne er her rettet mod eksport, hvor 85.000 af de besøgende, altså hver tredje, kom fra andre lande end Tyskland.
Dansk udstillerekord
Byggeeksport har besøgt Bau hver gang siden 1991 og kunne på sin rundtur for første gang konstatere at  et rekordstort antal danske virksomheder har fået øje for Bau. Hele 26 virksomheder incl. deres udenlandske dattersel-skaber (se alle side 5) og 8 mere end i 2017.  Næsten det dobbelte antal virksomheder i forhold til det samlede antal fra Finland, Norge og Sverige.
Google Talk indtager Bau
Den teknologiske udvikling giver nu også udstillere og besøgende en hjælpende hånd med, når der opstår sprogproblemer. Alle kender Google-translate. Nu har Google udviklet en tolk til smartphones, Google Talk. Den anvendte en israelsk besøgende på Red Horse’s stand. Han talte kun hebraisk, fortalte eksportchef Lars Ulsøe, Red Horse, på standen til Byggeeksport. Google Talk er ikke perfekt, men bedre end slet ingen.
Red Horse nyhed. Red Horse, der producerer de oppustelige WinBags præsenterede en nyhed, der først senere kommer på det danske marked: Serieforbundne WinBags der kan udbygges så de kan bære større laster. En nyhed der snart kommer på det danske marked.
Danske teglsten til Australien
De danske teglstensproducenter mærker byggeboomet i Danmark, men også eksporten er boomende og endda til et så fjernt kontinent som Australien. Derfor var smilende brede, optimismen stor og tommelfingeren opad på de tre danske teglværkers stande: Randers Tegl, Egernsund Tegl og Petersen Tegl, som Byggeeksport besøgt. Alle har for alvor satset på øget eksport. Ikke som tidligere nogle få lande men virkeligt globalt. Og det var interessante eksporthistorier, de alle fortalte.
Blandt andet hos Petersen Tegl fortalte eksportchef Stig H. Sørensen, at efterspørgslen efter teglsten i England var så stor, at englænderne nu også importerer teglsten fra Indien. Det har han ikke tidligere oplevet. Randers Tegl og Egernsund Tegl berettede begge om, at de havde og skulle levere adskillige containere med teglsten til Australien.

Årets første Byggeeksport

Året første udgave af Byggeeksport Mandag Morgen News udkom i går den 7. januar og havde følgende overskrifter. (hele udgaven af Byggeeksport fås ved henvendelse til Byggeeksport)
Sweco: Ambition om at blive førende i Danmark
C.F. Mølle og belgiske Brut vinder stort boligprojekt i Belgien
Brut-partner bor i København
Danske Eseebase første projekt i Tyskland – Sverige på vej
AF Gruppen bygger studenterboliger i Østfold
Sweco købt finske miljøekspert Linnunmaa
Arkitema vundet bydelsplan i Bjärred
Peab bygger nyt Hurtigrutemuseum
Tysklands første vandrehjem af skibscontainere
Norsk-svensk rådgiverteam vinder verdens bedste skole – i regnvejr
Lilljewall Arkitekter vinder byprojekt i Sölvesborg
Svenska Mässan: Arkitekter dyster om fjerde hoteltårn
Sverige: Dyster boligbyggeprognose 2019
Dana Lim opkøbt norske Fugger
Saint-Gobain Distribution Danmark ny direktør
What is the Future for Construction in 2019?

Årets sidste Byggeeksport

Månedens og årets sidste udgave af Byggeeksport med korte news og ikke et ord om COP24-mødet i Polen – og dog. Her blev det politisk bestemt, at den globale opvarmning ikke skal stige mere end 2 grader.
Byggeeksport foreslår, at den daglige vejrudsigt overtages af politikere, da de hidtidige, daglige vejrudsigter har store problemer med at holde bare én dagfrem!
Byggeeksports redaktør ønsker ALLE BYGGEEKSPORTS læsere en RIGTIG GOD JUL og et byggevenligt GODT NYTÅR! Og på gensyn mandag den 8. januar 2019

Dagens udgave af Byggeeksport er på 3 sider med følgende overskrifter:
Rådgiverkoncerner: ÅR køber finske Pöyryfor et milliardbeløb
Nordens største arkitekt- og ingeniørfirmaer
Juul-Frost tegner masterplan i Kaliningrad
Veidekke og Rambøll bygger Stjørdal sundhedshus
Svenske Midroc og Juul-Frost nyt boligkvarter i EtiopienInwido’s topchef død
Rambøll købt designerfirmaer Art Andersen
Cowi Sverige ny vd
Rambøll på amerikansk storopkøb

Skulle du få lyst til at læse alle artiklerne, kan Byggeeksport anbefale og tilbyde et prøveabonnement på 4 udgaver!
Send en mail til Byggeeksport. ccrnews@gmail.com

Nordens største arkitekt– og ingeniørfirmaer

Den svenske rådgiverorganisation Svensk Teknik og Design (STD) årlige oversigt over Nordens største arkitekt– og ingeniørfirmaer, udarbejdet i samarbejde med sine søsterorganisationer, blev præsenteret i sidste uge i bl.a. Stockholm.
           Brancheoversigten, med overskriften ”Stærk branche under forandring af globalisering og digitalisering” er spændende læsning med ranglister over de 50 største arkitekt– og ingeniørfirmaer for hver af de nordiske lande: Og analyse af markedet i de enkelte lande, lønsomhed, kommentarer og interviews. Slutter med Europas– og verdens største koncernrådgivere.
Grænsen mellem rene arkitekt– og ingeniørfirmaer bliver mere og mere udvisket med de store ingeniørfirmaers opkøb af arkitektfirmaer. Seneste eksempel er Cowi’s opkøb af Arkitema, der sender Cowi direkte ind på arkitektlisten, hvor de ikke tidligere har figureret og endda ind på TOP-10 listen. Oversigten indeholder dog fortsat Nordens 50 største arkitektfirmaer, hvor Sweco med opkøbet af Årstiderne Arkitekter primo 2018 har distanceret Rambøll i toppen.
Brancheoversigten kan rekvireres/købes hos std.se og i Danmark hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Kvantespring i teglbranchen: Robotbygget hus – Wienerberger partner

Manglen på håndværkere kan snart være fortid og ikke mindst murere. Som omtalt i Byggeeksport for tre år siden, har den australske maskiningeniør Marc Pivac, efter 10 års udvikling opfundet verdens første murerrobot, kaldet Hadrian, der kan lægge 1.000 sten i timen via et 3D-designet byggeprogram.  
Nu melder selskabet bag Hadrian, Fastbrick Robotics (FBR), at deres nye robot Hadrian X har bygget verdens første robotbygget hus med en teknologi, der vil revolutionere boligbyggeriet: Et 180 m2 stort hus med 3 soveværelser og to badeværelser på under tre dage!
Hadrian-opfinderen og CEO Mike Pivac, FBR, kommenterede om færdiggørelsen, at dette var en milesten, og at de nu har verdens første fuldt automatiseret end-to-end tegllægningsløsning, hvor et gigantisk marked venter.
– What we have achieved here is a quantum leap for the construction industry. We now have the world’s only fully automated, end-to-end bricklaying solution, with a massive market waiting for it.

Opfindelsen er sket med støtte fra den australske regering, landets tegl-og betongruppe Brickworks og førende byggekoncern ABN Group.  Siden har investorer og store internationale virksomheder set potentialet. Blandt investorerne er verdens største producent af bygge– og anlægsmaskiner Caterpillar, der meldte sig sidste år og vil købe for 2 mio. USD aktier de næste år og med en option til opkøb af yderligere 8 mio. USD i FBR.
Partner med Wienerberger
Opfindelsen er blevet fulgt nøje globalt af ikke mindst teglbranchen. I september indgik FBR og verdens største teglstensproducent Wienerberger, en global partneraftale om udvikling af en robot til Wienerbergers teglsten. Robotten skal testes i et europæisk pilotprojekt.
Wienerbergers koncernchef Heino Scheuch sagde i forbindelse med aftalen, de sammen med FBR vil udvikle løsninger baseret på Hadrian X-teknologien, der kan realisere boliger hurtigere, billigere og med færre resurser og arbejde på samme tid.

 

Euroconstruct: Festen er forbi, europæiske byggeboom slutter 2019

I fredags sluttede den 86. halvårlige Euroconstruct-konference i Paris om det europæiske byggemarkeds udvikling frem til 2021. Ikke mindst imødeset med spænding med Storbritanniens brexit i marts.
Der var ikke julegaver til byggebranchen, men derimod de 19 europæiske medlemslande førende institutters triste konklusion: Festen er forbi. Det europæiske byggeboom slutter 2019.
Herom skriver Danmarks repræsentant i Euroconstruct, seniorrådgiver Anders Bjerre, Institut for Fremtidsforskning, eksklusivt til Byggeeksport, og forklarer i det følgende nærmere.
Nybyggeriet steg ca. 7,5 pct. i de 19 Euroconstruct-lande (se tabel 2) i 2017. I 2018 er der med knap 4 pct. fortsat pæn udvikling i nybyggeriet – men snart skriver vi 2019, og der er væksten blot 1,3 pct., det vil sige nybyggeriet kommer til at vokse langsommere end den generelle økonomiske aktivitet i landene.
– Læs resten af Anders Bjerres artikel i Byggeeksport. Eneste medie der følger og skriver om byggebranchens internationale aktiviteter og trends. Tegn et prøveabo. fra DKK 600.

Danmark en guldgrube for varmemålerfirmaer

Måling og udarbejdelse af forbrugsregnskaber for varme i Danmark har i årevis været en lukrativ, guldrandet forretning for de tre største målerfirmaer, der indtil i sommers har siddet på over 90 pct. af markedet, Brunata, Ista og Techem, mens Minol A/S har haft stort set “resten”.
Efter tyske Minol-Zenner-Gruppes opkøb i sommers af eneste danske, Brunata er de tre nu totaldominerende sammen med de to tyske Ista og Techem. Brunata har oplyst markedsandelene til Byggeeksport og mener Ista er størst med 40 pct, efterfulgt af Brunata-Minol med 34 pct. og Techem resten.
Ekstremt overskud
Ista’s ekstreme resultat før skat på næsten 140 mio. kroner eller over halvdelen af omsætningen i 2017 understreger blot det guldgrubbeagtige. Også Techem og Brunata følger godt med to-cifrede millionresultater før skat, som det fremgår af tabellen. Det viser selskabernes regnskaber, som Byggeeksport har kigget i.
Vil du læse hele artiklen findes denne i Byggeeksports seneste udgave, nr. 40 den 19. november, så kontakt Byggeeksport

Airmaster: Indeklima i verdensklasse

Dagens udgave af Byggeeksport er på 5 sider og indeholder bl.a. historien om, Airmaster: Indeklima i verdensklasse. Er du interesseret i at læse denne eller hele udgaven, så kontakt Byggeeksport!

ÅF satser på nyt koncept med Future Cities
Region Skåne: Rambøll udviklet koncept for flere cyklependlere
Norske Shelby Teknikk valgte Vola for 50 år siden
Airmaster: Indeklima i verdensklasse
C.F. Møller vokseværk i nye lokaler i London
Velux’s 75 års historie udstillet i Velux Collection

Belgisk radiatorproducent snyder på vægten med CE-mærkning
Blüchers nye afvandingsløsninger til flade tage
Uridans urinaler sælges via dansk forhandler

Betonmast og Bølgeblikk Arkitekter vinder norsk omsorgscenter
ÅF ny chef for Energy divisionen
Danfoss købt skotsk ingeniørfirma Artemis Intelligent Power
Komproment tildelt EU’s SME Star Award