Danske LOOP designer skotsk whiskydestilleri

Det er ikke alle bygninger LOOP tegner, der også er fysisk cirkulære, som f.eks. demensboligprojektet på Island. Det gælder bl.a. det nyligt vundne design af et nyt 3.000 m2 stort whiskydestilleri Macrihanish Distillery på halvøen Kintyre i det vestlige Skotland. Det første destilleri i mere end 180 år i det historisk berømte whisky-område Campbeltown, hvor der tidligere var over 30 destillerier.
          Bygherren, et anerkendt, skotsk whiskybrand R&B Distillers, der har destilleriet Isle of Raasay. Men det er ikke første gang LOOP tegner whiskydestilleri. I 2018 tegnet det danske destilleri for Stauning Whisky, som er blevet præmiere af Statens Kunstfond for dets arkitektur.
Fundet via googling. LOOPs partner og direktør Morten Nymann, fortæller til Byggeeksport, at den skotske bygherre havde googlet nettet om arkitekter og destillerier, hvor også bæredygtighed var i fokus. Sammen med to skotske tegnestuer blev LOOP inviteret uden krav om at man drak whisky.
 – Vi er superstolte over at bygherren R&B Distillers håndplukkede LOOP til at designe et forslag til det nye destilleri – og at vi endte som bygherrens foretrukne, siger partner og adm. direktør Morten Nymann.*
LOOP forklarer, arkitekturen skal ligesom whiskyen tage smag fra markerne og fra den nære placering til det salte og brusende Atlanterhav. På denne måde tilpasser det nye destilleri sig til stedet og fremstår som et enkelt, smukt og funktionelt hus, der som en langstrakt længebygning forskyder sig i takt med landskabet,.
Det nye destilleri indeholder produktionsanlæg, bar og et besøgscenter, der skal formidle områdets helt særlige whiskykultur samt være et attraktivt udflugtsmål for whiskyentusiaster fra hele verden. Men først i 2024 vil entusiaster kunne smage på ”varen”.

Verdens første fossilfri flybrændstoffabrik: Cowi og Arkitema rådgiver

I dagens udgave af Byggeeksport Mandag Morgen News, den 28. juni er her et uddrag. Vil du læse hele artiklen så kontakt Byggeeksports redaktør Søren Westergaard, mob. 2088 7080 eller send en mail.


Energi– og klimakrise har accelereret den grønne omstilling med vindmøller og solceller. Flyvning og CO2-udledning fremhæves som blandt de helt store syndere i debatten om CO2-udledning. Men i 2025 kan verdens første, en svensk fabrik levere helt fossilfrit flybrændstof SAF (sustainable aviation fuel).         
Queen of Biofuels. Igennem mere end 20 år har svenske russisk fødte, professor i kemi fra Karlstadt Universitet, Angelica Hull, der betegnes som Queen of Biofuels, og stifter af og CEO i  Swedish Biofuels AB  forsket i udviklingen af fossilfri SAF. En udvikling der er støttet med 5 mio. USD fra US-regeringens forsvars forskningsorganisation DARPA og har ført til verdens første fossilfri jetflybrændstof. 
Swedish Biofuels’ teknologi er baseret på ‘alcohol-to-jet’-metoden (ATJ), der helt kan erstatte fossilt flybrændstof og er godkendt i dag til brug i eksisterende flymotorer.
Det første produktionsanlæg til 20.000 tons skal bygges i Brista ved Arlanda og er støttet af EU-kommissionen med 56 mio. euro. Efter planen kan de første leverancer ske i 2025.
Foruden at anvende bæredygtig, grøn ethanol som råvare i produktionen er det også muligt at bruge grønne rest-gasser og brint i processen. Anlægget kommer også til at kunne producere bæredygtig diesel og benzin.
Nyligt har Swedish Biofuels indgået et partnerskab med Cowi og med Arkitema som underrådgiver, om at forsyne det svenske marked med 400.000 tons SAF, meddeler Cowi og Swedish Biofuels.

Islandsk-dansk team vinder grønt boligbyggeri i Reykjavik

Bolig er en af ​​tidens vigtigste opgaver, men det store og nødvendige byggeri af boligbyggerier efterlader et dybt CO2-fodaftryk. Der er brug for nye grønne koncepter og løsninger, så Reykjaviks regionsudvalg gennemfører udviklingsprojekter, som en del af den grønne plan i master– og klimaplanen for Reykjavik, fremgår det af Reykjavik by’s site.

Green Housing of the Future. I relation hertil udbød byen en konkurrence, Green Housing of the Future, om udvikling af fem økovenlige byggerier lokaliseret på ligeså mange forskelligt beliggende grunde i Reykjavik. Hver grund med plads til 20-80 boliger, alle foruden øko-venligt også med et holistisk aspekt på bæredygtighed og fokus på æstetik, teknologi og brugervenlighed. Fem teams blev i sidste måned udvalgt til grundene, som byen nu vil forhandle med om udviklingen.

Frakkastigur 1, (ved havnefronten) danske Lendager Group i team med det nyligt opkøbte islandske S.AP Arkitekta, VSÓ Consulting og det lokale ejendomsselskab IDA Fasteignaþróunarfélag, som den tidligere miljøminister Björt Olafsdottír står i spidsen for.
Arnhildur fortæller til Byggeeksport, at hun har deltaget i flere konkurrencer sammen med Lendager  Group, men at dette er deres første vundne. Der er ikke lavet noget konkret forslag for Frakkastigur 1 endnu andet end den viste skitse.
På de fire andre grund følgende teams.
Veðurstofureit. Vesja Architecture, Arkibygg Arkitekta, Exa Nordic, Istak og The Living Core.
Völvufell 13-23. Team Vistbyggð, Efla og Arkís arkitekter.
Völvufell 43. Arkping Nordic, Efla, S8 og Pingvangr.
Arnarbakki 6. Alverk, Grima, Tendra og VSO Consulting.
Jurymedlem og kontorchef for lokalplaner i Reykjavik, Borghildur Sövey Sturludóttir siger om den udbudte konkurrence, at der er behov for ændringer.
Reykjavik by tager et fast skridt mod mere miljøvenlige mål, når det kommer til design, konstruktion og konstruktion. Det er vigtigt at betragte det byggede miljø som et kredsløb – hvor transport, organisering og boliger tænkes i en helhed – for mennesker. Det er en god start, men som samfund skal vi udvise mod og fremsynethed, når det kommer til det byggede miljø og æstetik.

Bjarke Ingels og Noma-kok vinder spansk gastro-og sciencecenter 

Spanske San Sebastian og Caminoen er verdenskendt. Verdenskendt på byggesiden Bjarke Ingels og på det gastronomiske område den danske NOMA restaurants Michelinvinder René Redzepis. Det umage par har sammen kreeret et vinderforslag, ”Camini de olas” ( Wawe Walk)  i konkurrencen om at designe GOe, The Gastronomic Open Ecosystem, for Basque Culinary Center, i San Sebastian. Et projekt som også vil tiltrække pilgrimme med sans for den kulinariske verden. Bjarne og René kender også hinanden byggemæssigt, idet Bjarke Ingels designede Noma’s nye restaurant, der åbnede i 2018.

Det vundne projekt BIG’s andet store projekt indenfor en måned, BIG har vundet i Spanien. Det første var Eurokommissionens nye videncenter i Sevilla. Og det andet i sidste uge, en ny koncertbygning i Prag (se side 3)

The Basque Culinary Center, en banebrydende global akademisk gastronomisk institution og baskisk kulinarisk center for fremme af gastronomi., står bag konkurrencen GOe. GOe er beregnet til at være vært for forskning, innovation, iværksætteri og postgraduate uddannelsesaktiviteter i den brede sektor af gastronomi, og vil generere en koncentration af talent, der er unik i verden. Og for at fortsætte udviklingen af alternative proteiner, robotter til landbruget og forebyggelse af madspild.

Bjarke Ingels siger i en kommentar om projektet, der er på 9.000 m2,  og om samarbejdet med Noma-kokken.

We have had the great pleasure of collaborating with one of the most brilliant minds in modern gastronomy with our design for Rene Redzepis NOMA in our native Copenhagen. We are more than excited to take our architectural exploration of the world of Gastronomy to the next level with the work for The Gastronomic Open Ecosystem in San Sebastian

Konkurrencen var indbudt og atter måtte internationalt kendt arkitektfirmaer med bl.a. danske 3XN, nøjes med krummerne. Hollandske OMA, Snøhetta, og japanske Toyo Ito & Associates.

Projektet skal videreudvikles de næste ni måneder og herefter påbegyndes arbejdet i marts 2023 og forventet færdigbygget ultimo 2024.

Generaldirektør Basque Culinary Center, siger, at GOe er en grundlæggende løftestang for det offentlig-private initiativ The Food Global Ecosystem, hvor de sammen med mere end 60 virksomheder arbejder for at tiltrække innovationsprojekter, iværksættertalenter og start-ups inden for agri-food området. Virksomheder og iværksætteres behov er i fokus for økosystemets aktivitet. 

Projektets omfang og ambition er globalt og på mellemlang sigt er det meningen, at Baskerlandet skal være en af ​​verdens førende inden for fødevareområdet med teknologisk innovation og viden.

Behov for et nyt mindset: Superfortove

Vi er alle født som fodgængere. Men det er bilerne der prioriteres i trafikken og sådan har det været i mere end et par menneskealdre globalt. Men måske er der ændringer på vej. I Oslo lavede byen og Cowi nye vejregler, hvor trafikhiarkiet blev vendt på hovedet og fodgængere og cyklister kom øverst mens biler kom nederst. Det fik de megen ros og blev betegnet for ”revolutionerende” og en vundet en pris.

Der er behov for et nyt mindset i trafikplanlægningen, herunder et nyt begreb, ”Superfortove” indledes en artikel i Ingeniøren skrevet af landskabsarkitekt Pernille Bruun og hendes kollega Nina Frederiksen, begge ViaTrafik. I årevis har vi prioriteret fremkommelighed for cykler, busser og biler. Men i kampen om pladsen er det ofte fodgængerne, der taber. Det er uhensigtsmæssigt i forhold til grøn mobilitet og en række andre initiativer, f.eks. øget tilgængelighed for alle, bedre miljø, sundhed og byliv. På Facebook tilføjede Pernille Bruun, at hun glædede sig til at sætte skub i det nye begreb, Superfortove! Fodfolket er et overset potentiale, bemærker hun.
Det var for tre år siden og siden er der ikke sagt og skrevet meget om Superfortove. Det kan undre, idet der i dag er megen fokus og interesse for at skabe bedre byrum med færre biler og mere plads til fodgængere. Både i London og Sydney har byerne taget initiativ til at opprioritere fodgængerne. London  ”Walking action plan – Making London the world’s most walkable city”. I Sydney, hvor danske Gehl Architects sammen med byen har lavet rapporten ”Walking Strategy and Action Plan”.
I Danmark har et par studerende, Lise Vandet Weesgaard og Stine Bundgaard Sørensen lavet et afgangsprojekt med titlen ”Superfortov – Et designelement i tætbyens planlægning”  og anbefalede løsningsforslag og retningslinjer for Superfortoves bredde.
Hos Gehl Architects siger partner Helle Søgaard til Byggeeksport, at ”Superfortove” er et rigtigt godt navn. Men erkender, at de ikke har brugt ordet i deres arbejde med tilgængelighed og byrum, der ellers har vundet både dansk og international anerkendelse.
Byggeeksport har spurgt Pernille Bruun, der i dag er projektleder i WSP Danmark, hvorfor der ikke sket mere? Hun mener, at de nok var for tidligt ude og Corona gjorde det heller ikke lettere at promovere budskabet, der også understøttes af norsk forskning. Denne viser at Superfortove kan motivere fodgængere til at gå 70 pct. længere i fodgængervenlige miljøer, konkluderer professor Helge HiIlnhütter, Norges Tekniske Universitet. Herudover peger hun på, at flere undersøgelser viser, at cyklister og gående i forhold til bilister generelt genererer mere liv i byens butikker, caféer og biografer. Men nu er de klar igen og hun er oplægsholder på et kursus om Superfortove til efteråret.

Hos ViaTrafik fortæller partner Mogens Møller, der har holdt flere indlæg om Superfortove, til Byggeeksport,  at ordet Supercykelstier inspirerede dem til at udvikle konceptet Superfortove og forsøgt at introducere dette også i  Norge.
Fodtrafik er en undervurderet resurse i trafikplanlægningen i byerne. Hvor der er butikker og mange fodgængere bør et standardfortov ændres til et Superfortov på mindst 2,5 meter. Så der er plads til alle, siger Mogens Møller.
Politikere ind over. Mogens Møller ved af erfaring og siger at nye ting tager tid. Embedsmændene laver det som politikerne vil have. Derfor skal politikere begynde at interessere sig for ændringer. Men han fornemmer, der er en gryende interesse til at investerie i bedre fodgængerforhold, og kommer gerne og fortæller om Superfortove.

C.F. Møller vinder i Hamburg

Byggeriet er kendetegnet ved høj grad af fleksibilitet, hvilket øger mulighederne for fremtidig tilpasning og lang levetid. Projektet er udpeget som vinderforslaget i en international arkitektkonkurrence arrangeret af MSH, Hamborgs ministerium for urban udvikling, Patrizia og HafenCity.
Ledetråden for universitetet Medical School Hamburg er ”design til demontering”. Bygningselementerne, som består af et enkelt betonskelet, med udkragende balkoner i en gitterstruktur og simple facadeelementer i træ og glas, karakteriser bygningen visuelt. Samtidig kan bygningselementerne let skilles fra hinanden, omdannes eller udskiftes.
De øverste etager af bygningen består af kontorer og de nederste etager huser privatuniversitet, Medical School Hamburg. Universitetsetagerne er forbundet af et indre trappeanlæg og kulminerer i en terrasse mod Elben, designet til udendørs undervisning. Trappeanlægget er en stor trækonstruktion afkoblet fra den bærende betonstruktur så det let kan demonteres, og bygningen kan anvendes til andre formål.
Trappeanlægget indeholder funktioner som auditorium, og plateauer til mødesteder og uformelle arbejdsområder. Trækonstruktionen starter i stueetagen, som fungerer som et samlende og offentligt tilgængeligt rum, hvor der også er café, bibliotek og fleksible butiks- og udstillingsarealer, alt sammen med panoramaudsigt over Elben.

Det nye byområde Hafencity ved Elben i Hamborg sætter nye standarder i og uden for Europa med en ambitiøs byudvikling, der imødekommer både lokale behov og globale krav. På et areal på 157 ha er en levende by med maritim atmosfære ved at tage form. Området kombinerer arbejdspladser og boliger, uddannelse, kultur og fritid, turisme og detailhandel på en måde, der er anderledes end traditionelle bykerner domineret af kontorer og butikker. Målet er at sætte internationale standarder for konceptuel og arkitektonisk kvalitet. C.F. Møller Architects bidrager til dette med vinderforslaget til en bæredygtig bygning med det medicinske universitet Medical School Hamburg (MSH) og kontorer i samme byggeri, forklarer CFM og projektet. I øvrigt deres første i Hamburg.

Corona udskyder igen messer

Stigende Corona-smittetal overalt i Europa har igen ført til udskydelse af flere byggemesser. Foreløbigt er tre blevet udskudt. Største danske Byggeri22 i Fredericia, der skulle være afholdt til marts eller udskudt til marts 2022!
Årets første store internationale messe Swissbau, der afholdes hvert andet år, i Basel, blev den første messe, der tog konsekvensen af de stigende Covid19-tal. Ledelsen meddelte, at de med stor sorg måtte meddele, at Swissbau var udsat nogle måneder til maj.
Dach+Holz i Köln. En uges tid senere måtte også ledelsen bag Dach+Holz meddele, at denne udskydes fra februar til dagene 5. til 8 juli.

Bjarke Ingels medstifter af et nyt design- og boligudviklerfirma

Sammen med Googles tidligere softwareudvikler Nick Chim og WeWorks udviklingschef Roni Bahar har de stiftet US-selskabet NABR, der vil kreere en række designet, skræddersyet og modulopbygget elementer til boligen efter ejerens ønsker. De har hentet 14 mio. USD via Zigg Capital.
Bjarke Ingels siger, at boligerne er blevet dyrere og dyrere og samtidigt er kvaliteten faldet. Udvalget af boliger er meget lille. 90 pct. af alle boliger ligner hinanden selvom alle mennesker er forskellige.
NABR er ikke en traditionel developer og vil ikke være ejer. Men brande NABR-designet og sælge dette direkte til ejeren. Enten via leaseing eller køb.
Selskabet har nyligt lanceret deres første boligprojekt SoFA One med 125 lejligheder i San José.

Årets sidste udgave af Byggeeksport

Julemåneden er indledt med kulde og sne og minder os om: Julen nærmer sig med raske og måske lidt for raske skridt. Og Nytåret med! Dermed betyder det også, at dette er årets sidste udgave af Byggeeksport Mandag Morgen News. I dag er på 5 sider med nedenstående overskrifter:

OG IKKE MINDST EN GLÆDELIG JUL og GODT BYGGE-NYTÅR!!
Næste Byggeeksport Mandag Morgen News er den 10. januar 2022.

Norge: Arkitektforening anerkender Arkitekturoprøret
Norges grimmeste bygning – Munch-museet
Norge: Hæderspris til MAD Arkitekter
Advarsel: Vindkraft kan give totalt systemkollaps
Selvkørende robotter er fremtidens pakkeleverandør
Betonmast bygger ny børnehave med fokus på genbrug
Oslo Science City indviet – navnet i strid med sprogregler
Mulighedsstudie om Oslo Science Citys vundet af dansk-norsk team
Sydkorea: Nordøstasiens største turistresort opnået finansiering
Moskva: Boligkompleks med etagehøje legepladser
Storstaden Bostad og AIX Arkitekter vinder i Barkaby
Dissing-Weitlings flydende norske broprojekter
Norge: Nordens dyreste ejerlejlighed solgt
Tyskland: Chokerende inflationsstigning
C.F. Møller styrker bygherrerådgivning med køb af MTRE

Revolution: Cementbaseret komposit skaber elektricitet 

Cementproduktion er blandt de byggematerialer der udleder mest CO2 og cementindustrien arbejder hårdt på at reducere energiforbruget. Men måske kan denne og byggebranchen ånde lettet op, idet sydkoreanske ingeniører og forskere fra Incheon National University, Kyung Hee og Korea University har udviklet en cementbaseret ledende komposit med kulfibre, der også kan fungere som en triboelektrisk nanogenerator, der kan ”høste” energiudladningen. (triboelektricitet statisk elektricet, når to legemer gnides mod hinanden)  fra menneskelige bevægelser på gulve, og vind og regndråber, der rammer dem.

Offentliggørelsen skete i forrige uge under overskriften ”Cement-Based Energy Material for Building Net Zero Energy Structures”  í Incheon National Universits magasin  Nano Energy og Building Digital.

Den cementbaseret komposit kan anvendes i beton til at lave strukturer, der genererer og lagrer elektricitet induceret via kontakt mellem materialer. Dette kan bruges til i byggeri, der kan ”høste” energi fra menneskelig bevægelser i bl.a. gulve.
Som et trylleslag vil den cementbaseret komposit omdanne strukturer til strømkilder og løse problemet med at byggeriet bruger 40 procent af verdens energi til strøm.
Og byggearbejdere behøver ikke bekymre sig om at få elektriske stød.
For tests har vist, at én procent volumen af ​​de ledende kulfibre i en cementblanding var nok til at give cementen de ønskede elektriske egenskaber uden at kompromittere den strukturelle ydeevne. Og den genererede strøm var langt lavere end det maksimalt tilladte niveau for den menneskelige krop.

Om udviklingen forklarer prof. Seung Jung Lee, at de ønskede at udvikle et strukturelt energimateriale, der kunne bruges til at bygge netto-nul energistrukturer, der bruger og producerer deres egen elektricitet. Da cement er et uundværligt byggemateriale, besluttede de at bruge det med ledende fyldstoffer, som det ledende kerneelement i deres CBC-TENG-system (Cementbaseret  conductive composite-Triboelectric nanogenerator)
Our ultimate goal was to develop materials that made the lives of people better and did not need any extra energy to save the planet. And we expect that the findings from this study can be used to expand the applicability of CBC as an all-in-one energy material for net-zero energy structures, kommenterede prof. Lee, og tilføjede. Seems like a jolting start to a brighter and greener tomorrow,
Andre egenskaber. Materialet kan også bruges til at designe selvfølende systemer, der overvåger den strukturelle sundhed og forudsiger den resterende levetid for betonkonstruktioner uden ekstern strøm.