Den svenske rådgiverorganisation Svensk Teknik og Design (STD) udgiver årligt ultimo december brancheoversigten over bl.a. Nordens 100 største ingeniør– og arkitektfirmaer. For Sverige viser denne generel vækst og indtjening for alle rådgivere, og at de store er blevet endnu større. Men selvom der er tegn på at boligmarkedet begynder at afmattes så bedømmes lønsomheden også fortsat at blive god i 2018.
– Efterspørgslen på ingeniør– og arkitekter er større end nogensinde. Samtidigt er manglen på kompetencer alarmerende. Vi ser, at firmaerne må sige nej tak til opgaver netop på grund af mangel på kompetencer, siger STD’s Magnus Höij. Samtidigt bemærker han, at antallet af udenlandske rådgivere er mere end 4-doblet på 10 år fra 9 rådgivere i 2007 til 41 i 2017. Målt i omsætning og antal ansatte har de udenlandsk ejet selskaber doblet på 10 år.
Nordens største
Særligt interessant for de nordiske arkitekter er listen over Nordens 100 største arkitektfirmaer. Byggeeksport har her medtaget de 25 største. Generelt er der ikke sket de store ændringer i rankingen blandt de 10 største. Men på 11. pladsen er Tyréns rykket ti pladser frem og har overtaget Snöhettas placering. Men den største ændring er danske Gottlieb Paludan Arkitekter tilsyneladende er rykket direkte ind som nr. 24 efter rekordstor omsætning og resultat i 2016. Et blik i Sector Review 2016, 2015 0g 2014 viser, at GPA slet ikke er blandt de 100 største. Men måske en fejl for i 2013 rangerer de som nr. 33! – Se listen og læse mere i Byggeeksport Mandag Morgen News. Årets første udgave!
Nyhed
3xN vinder atter masterplan i Stockholm
Den stockholmske forstad Sundbyberg er ved at udvikle og revitalisere forskellige områder i byen. I sidste måned vandt 3XN sammen med den børsnoteret internationale developer Fastighet Balder masterplanen for omdannelsen af bydelen Ör.
Byggeeksport skrev i den forbindelse at et andet og lignende område Rissne ikke var afgjort. Men det er nu og igen er det Fastighet Balder og 3xN. – Læs mere herom i Byggeeksport Mandag Morgens første udgave den 8. januar
Nordic Waterprofing opkøbt Ugilt savværks elementafdeling
Nordic Waterproofings danske selskab Tåsinge Elementer har opkøbt hele Ugilt Savværks elementafdeling ved Sindal i Nordjylland. Handlen omfatter alle aktiviteter inden for fremstilling af bygge-elementer i træ og medfører blandt andet, at de 40 medarbejdere på Ugilt Savværks elementafdeling fremover kommer til at arbejde for Taasinge Elementer.
– Købet er en vigtig del af vores strategi om at gøre Taasinge Elementer til en endnu større aktør på det nordiske marked for præfabrikerede bygningselementer, fortæller administrerende direktør Martin Tholstrup, Taasinge Elementer
Cobe Arkitekter tegner norsk bryghus
Det norske bryghus Lervik i Stavanger skal bygge et nyt 11.000 m2 stort bryghus på havnen i Stavanger, der er tegnet af danske Cobe Arkitekter. Men det bliver også andet end et bryghus, men samtidig en ny attraktion i byen. Foruden bryghus bliver der også et besøgscenter, hvor de besøgende efter at have smagt på øllet kan få en dukkert i det nye havnebad. Hvis sulten også skulle melde sig kan denne stilles i Norges første street food marked.
Xtra-news udsendt den 18. december
Det blev som bebudet til Xtra-news i december. Dagens udgave har følgende overskrifter:
Dyrvik Arkitekter og SLA vinder urbane del af Fornebu
Link Arkitektur tegner nyt sygehus i Drammen
Færre besøgende på Batimat
Schmidt Hammer Lassen vinder uni-bibliotek i Bristol
Malmø: Nu idrætsskole og sportshal
Lindab opkøbt irsk ventilationsselskab
JM Bostad Stockholm, ny region og ny chef
Er du interesseret i at læse de ugentlige news fra Byggeeksport Mandag Morgen News, så send Byggeeksport en mail.
Schmidt Hammer Lassen vinder uni-bibliotek i Bristol
Schmidt Hammer Lassen Architects vinder i et britisk team med Hawkins/Brown Architects og Buro Happold designkonkurrencen om at tegne det nye universitetsbibliotek i Bristol.
Det skete i finalen foran AHMM, Wilkinson Eyre Architects, Feilden Clegg Bradley Studios og Aecom med Snohetta. – Læs mere i Byggeeksport den 18. december.
World wide messeoversigt 2018
Siden med world wide messer er blevet opdateret og indeholder udvalgte messer for året 2018. Har du forslag til andre, er du velkommen til at kontakte Byggeeksport.
Europæisk byggeprognose 2017-2020: Non-residental byggeri
I sidste uges Byggeeksport (nr 41, 27. nov.) rapporterede Danmarks repræsentant i Euroconstruct, seniorforsker Anders Bjerre, Instituttet for Fremtidsforskning, fra Euroconstructs halvårlige konference om udviklingen i boligbyggeriet i 19 europæiske lande. Konklusionen her var aftagende vækst og at denne flader stærkt ud i 2020.
I denne uge skriver Anders Bjerre erhvervs- og offentligt byggeri.
– Man kunne så håbe på at det øvrige byggeri ville overtage rollen som vækstmotor. Det øvrige nybyggeri er godt 80 pct. af nybyggeriet af boliger, når man lægger alle kategorierne sammen – og har dermed tyngde til at trække udviklingen op i gear, indleder Anders Bjerre.
Prognosen er dog at ikke-boligbyggeriet (non-residential i Euroconstructs terminologi) vokser en lille smule langsommere end nyt boligbyggeri, men selvfølgelig er udviklingen ret forskellig i de enkelte lande, som vist i tabel 1.
Sundhedsbyggeri mest markant
Det mest markante skift i forhold til de foregående tre år er udsigten til stærk vækst i sundhedsbyggeriet (primært hospitaler) i de kommende år. I de sidste år voksede dette især i de nordiske lande, men nu er der udsigt til en bredere funderet vækst på nogle af de større markeder, og det slår stærkere igennem målt i euro.
Hvis du vil læse hele artiklen og resten af denne uges Byggeeksport Mandag Morgen News, så kontakt Byggeeksport og få et godt tilbud på et abonnement. Tlf 2088 7080
Svenske developer Wästbygg og C.F. Møllers boligprojekt i Stockholm
Den svenske developer og byggefirma Wästbygg Projektutveckling AB’s byggeaktivitet er meget høj med flere projekter rundt om i Sverige. Nyligt meddelte Wästbygg at de skal bygge tre steder i Stockholm: To af disse steder direkte anvist: Svandammplan i Midsommerkransen med 40 boliger og i Skarpnäck. 70 lejeboliger.
Sidste projekt er en vundet byggegrundskonkurrence Årstafältet med forslaget Âppelknyckaren med byggeri af 59 lejligheder og lokaler i stueplanen. Arbejdet med detailplanen påbegyndes i foråret 2018.
Dette projekt er tegnet af C.F. Møllers svenske tegnestue i Stockholm, hvor byen har efterspurgt et levende byrum, tænke nyt, arbejde med arkitekturen og volumer. Forslaget omfatter også en naturlig mødeplads med mulighed for udeservering og andre aktiviteter midt i kvarteret.
Så vidt Byggeeksport ved har det tidligere været Arkitema der har tegnet for Wästbygg, men nu altså for første gang CFM.
Batimat i Paris skrumper – få danske udstillere
Det har været Europas største byggeudstilling – franske Batimat med Ideobain og Interclima+Eltec, der afholdes hvert andet år over fem hverdage i Villepente tæt ved Charles de Gaulle lufthavnen. Men til trods for at Batimat dækker hele bygge– og anlægsbranchens spekter, så er Batimat skrumpet og er i antal udstillere på niveau med Bau i München. Det fornemmede Byggeeksport på sit to dage lange besøg.
Efterfølgende bekræftede tallene fra de seneste Batimat-messer rekordstort i 2011 og faldet i 2013, 2015 og nu i 2017 både i antal udstillere og antal besøgende. Udstillermæssigt et ret stort fald fra rekordstore 3.000 udstillere i 2011 med omkring en tredjedel til 2.000 udstillere i 2017.
Antallet af besøgende i samme tidsrum er til gengæld faldet mindre dramatisk fra 354.000 til 339.000 besøgende i 2015. Besøgstallet for 2017 er ikke offentliggjort men Batimat forventer selv 350.000. Byggeeksport vurderer at tallet nærmere er 300.000.
Til gengæld er messen blevet mere international med flere udenlandske udstillere bl.a. store afrikanske fællesstande og flere udenlandske besøgende. Danske virksomheder er der dog fortsat kun få af.
Til gengæld er Kina blevet største udenlandske med meget synlige, store fællesstande med samlet omkring 300 udstillere har Byggeeksport optalt. Men velbesøgte er de kinesiske stande ikke.