I dagens udgave af Byggeeksport Mandag Morgen News, den 28. juni er her et uddrag. Vil du læse hele artiklen så kontakt Byggeeksports redaktør Søren Westergaard, mob. 2088 7080 eller send en mail.

Energi– og klimakrise har accelereret den grønne omstilling med vindmøller og solceller. Flyvning og CO2-udledning fremhæves som blandt de helt store syndere i debatten om CO2-udledning. Men i 2025 kan verdens første, en svensk fabrik levere helt fossilfrit flybrændstof SAF (sustainable aviation fuel).
Queen of Biofuels. Igennem mere end 20 år har svenske russisk fødte, professor i kemi fra Karlstadt Universitet, Angelica Hull, der betegnes som Queen of Biofuels, og stifter af og CEO i Swedish Biofuels AB forsket i udviklingen af fossilfri SAF. En udvikling der er støttet med 5 mio. USD fra US-regeringens forsvars forskningsorganisation DARPA og har ført til verdens første fossilfri jetflybrændstof.
Swedish Biofuels’ teknologi er baseret på ‘alcohol-to-jet’-metoden (ATJ), der helt kan erstatte fossilt flybrændstof og er godkendt i dag til brug i eksisterende flymotorer.
Det første produktionsanlæg til 20.000 tons skal bygges i Brista ved Arlanda og er støttet af EU-kommissionen med 56 mio. euro. Efter planen kan de første leverancer ske i 2025.
Foruden at anvende bæredygtig, grøn ethanol som råvare i produktionen er det også muligt at bruge grønne rest-gasser og brint i processen. Anlægget kommer også til at kunne producere bæredygtig diesel og benzin.
Nyligt har Swedish Biofuels indgået et partnerskab med Cowi og med Arkitema som underrådgiver, om at forsyne det svenske marked med 400.000 tons SAF, meddeler Cowi og Swedish Biofuels.