The world’s leading smart device manufacturers and innovators, således præsenteres Kina’s største og ét af verdens største smartphoneselskaber sig, OPPO Global Mobile Terminal R&D Headquarters på dets website. OPPO skal have nye hovedkontorer.

Zaha Hadid. I januar 2020 meddelte den britiske arkitekt Zahad Hadid, at de havde vundet konkurrencen om designet med et forslag med fire tårne op til 200 meters højde foran shortlisted internationalt kendte arkitekter bl.a. danske BIG og Henning Larsen Architects, Skidmore og Owings & Merrill. Det skal bygges i Shenzen og stå færdigbygget i 2025.
Bjarke Ingels. I sidste uge skrev stribevis af internationale medier på basis af BIG’s meddelelse om, at de tegnede masterplan og OPPO’s nye hovedkontor ikke i Shenzen men i Hangzhou!
Tavshed. Men intet herom på OPPO’s eget newssite, men derimod på OPPO’s twitter findes både BIG og Zaha Hadids forslag.
Byggeeksport har spurgt OPPO, om de bygger nyt HQ begge steder eller? Også BIG og Zaha Hadid har Byggeeksport rettet henvendelse til. Men i skrivende stund har kun BIG svaret, at de vil vende tilbage – i denne uge!
BIG’s forslag omfatter masterplan og designet af en 180 meter høj, cylindrisk formet bygning, kaldet O-tower, der samtidigt også bliver indgangsporten for det fremtidige Science and Technology City. Hovedkontoret er planlagt opført mellem en sø og bycenteret med et 10.000 m2 stort parkanlæg.
Bygningens tre nederste etager vil være åben for offentligheden og huse udstillingsområde, konferencecenter samt muligheder for at afholde workshops. Resten af bygningen skal huse OPPOs aktiviteter.