Velfac ud af Norge – Tyskland nu via forhandler

Dovista-koncernens vinduesproducent Velfac har af strategiske årsager trukket sig helt ud af det norske marked, hvor Konsept Facade ellers har været deres distributør, skrev Byggeeksport i sidste uge. Men nu viser det sig at det også gælder Tyskland, hvor eget salg af strategiske årsager er stoppet, men at dette nu foregår via en forhandler tyske Skanlux, meddeler Velfac til Byggeeksport. Hvilket også fremgår af Velfac’s tyske website, der henviser service til deres danske hovedkontor i Horsens.
Byggeeksport har fulgt og skrevet om Velfac, der har været på det tyske marked i mange år uden den store succés og har haft kontor i Hamburg. De senere år med Michael Fredsted som tysk landechef (red. nu ansat i Primo-koncernen) og deltog på Bau-messen i 2019 for at sondere det tyske marked. Men nu altså  danske-tyske Skanlux GmbH. i Dätgen nord for Hamburg.
Skanlux er stiftet i 1999 af danske og i dag fortsat ejer og GFér Hermann Willecke og har et over 200 m2 stort showroom med kun danske byggevarer. Skanlux har årligt deltaget bl.a. på den nordtyske byggemesse NordBau.
Hermann Willecke siger til Byggeeksport, at Velfac af strategiske grunde har stoppet selv at sælge på det tyske marked, og Skanlux har overtaget salget af Velfacs produkter den 1. januar.
I forvejen har Skanlux i mange år været forhandler af Dovista-koncernens Rationel Vinduer. Desuden forhandles også foldedøren Lacuna.

Om salget på det tyske marked siger Hermann Willecke at de trods Covid-19 har meget travlt. Kunderne ringer i forvejen for at se produkterne og få en snak. Men Hermann Willecke konstaterer at selvom der er færre besøgende, så er kunderne mere klar til at købe. Men han savner messerne.