Tysk boligbyggeri boomede i 2016

Byggeeksport Mandag Morgen News udkom den 27. marts med bl.a. nedenstående historie.
Såfremt du er interesseret i hele Byggeeksport ret da venligst henvendelse til Byggeeksports redaktør Søren Westergaard, mob. 2088 7080
For 7. år i træk er antallet af udstedte byggetilladelser til boligbyggeri vokset. Det viser det glade budskab til byggebranchen fra Statistiches Bundesamt (SB). I 2015 passerede tallet 300.000 boliger for første gang siden år 2000 efter en stigning på 8 pct. Men i 2016 var stigningen næsten 3-doblet til 21,6 pct. eller 375.400 boliger. Så stort et antal er ikke set siden år 1999, hvor tallet var 440.800.
Af det samlede antal boliger var de 316.600 til nybyggeri, hvilket er en stigning på19,8 pct. Største stigning med 26,6 pct. var indenfor etageboliger. To-familieshuse steg med 13,2 pct. Men antallet af énfamilieshuse var uforandret.

Flygtningeboliger
Den absolutte højdespringer var kollegieboliger med 109,7 pct. til 25.018 lejligheder, hvor SB bemærker at det især var til flygtningeboliger. Uden disse var den samlede stigning til nye boliger på 15.5 pct.

Andet end boliger

Udstedte byggetilladelser til andet end boligbyggeri viser også en ganske pæn vækst med 14,7 pct. til 216,6 mio. m3. Faktisk mere end det 10-dobbelte i 2015. Stigningen forklares med en vækst på 29,8 pct. med offentlige bygherrer samt for ikke-offentlige med 13,3 pct.
Tyskland er opdelt i 16 delstater, og hvordan fordeler tallene sig her? Dette skriver Byggeeksport  om i næste uge.