Norske Link Arkitektur overtaget Aarhus Arkitekterne

Et af Danmarks største arkitektfirmaer Aarhus Arkitekterne med 90 ansatte er opkøbt af Link Arkitektur, meddeler de to arkitektfirmaer i en fælles pressemeddelelse.
Link Arkitektur er etableret i Danmark  og tegnestuer i både Norge, Danmark og Sverige blander LINK arkitektur sig efter sammenlægningen med de største tegnestuer i Skandinavien. Koncernen kommer til at beskæftige mere end 440 medarbejdere.
Målet er nye markedsandele i Danmark – og Skandinavien
Opkøbet giver LINK arkitektur et godt fundament for at tage nye og markante markedsandele i Danmark. Som markedsleder inden for sundhedsbyggeri i Danmark bliver aarhus arkitekterne en vigtig brik i realiseringen af LINK arkitekturs ambition om at blive ledende indenfor sundhedsbyggeri i Skandinavien. Endvidere vil LINK arkitektur udnytte aarhus arkitekterne projektledelses-kompetencer til at løse store komplekse projekter i hele koncernen.
Synergien ved at samle aarhus arkitekterne og LINK arkitektur skal vi bruge til at skabe et endnu mere komplet og slagkraftigt fagligt arkitektmiljø på tværs af landegrænserne. Sammen vil vi skabe og gennemføre projekter, som vil blive bemærket på både det danske og skandinaviske marked”, siger Leif Øie, administrerende direktør i LINK arkitektur.
Business as usual for aarhus arkitekternes kunder
Aarhus Arkitekterne er en veldrevet tegnestue med rødder tilbage til 1909. I dag beskæftiger de ca. 90 medarbejdere, som er fordelt på to kontorer i Aarhus og København. Efter sammenlægningen fortsætter partnerkredsen i Aarhus arkitekterne i ledende stillinger i LINK arkitektur. Personale, hjemmeside og telefonnumre forbliver uændrede.
Vi ønsker at gøre overgangen så gnidningsfri som muligt for vores kunder og samarbejdspartnere. Sammenlægningen skal opleves som en positiv udvikling, der giver nye muligheder for endnu bedre løsninger”, lyder det fra Tommy Falch, administrerende direktør og stiftende partner i Aarhus Arkitekterne.
I løbet af 2017 vil Aarhus Arkitekterne ændre navn til LINK arkitektur Danmark og LINKs danske kontor vil flytte ind hos Aarhus Arkitekterne.