– Vi er ikke til salg. Tværtimod holder vi fast i arkitekturen som kerneforretning. Det er i det lys, man skal se vores etablering i Sverige, ligesom det var tilfældet med vores opkøb af norske SJ Arkitekter i 2018, siger medstifter og CEO Torben Skovbjerg Larsen, AART, i forbindelse med åbningen af det svenske kontor. ( Læs mere i Byggeeksport den 8. juni)
Der sker i disse år en kraftig konsolidering af den danske rådgiverbranche, hvor fortsat flere arkitektvirksomheder bliver opkøbt af store udenlandske spillere og ingeniørvirksomheder. I en branche i opbrud går AART imidlertid mod strømmen og holder fast i arkitekturen som kerneforretning.
Vigtigste nogensinde: Euroconstruct prognose med Brexit og Corona
Fredag den 12. juni afholdes den halvårlige 89. Euroconstruct-konference i Stockholm. Som alle andre større arrangementer aflyst. Men afholdes i stedet som et webinar. (live stream videokonference) fra et studie i Stockholm, som alle kan tilmelde sig.
På denne fremlægger 19 førende europæiske institutter hvert deres bud for udviklingen i bygge– og anlægsbranchen i Europa de næste par år. De helt sikker en meget større bevågenhed end nogensinde før. Der er Brexit og den globale Corona-krise. Især Corona-krisen bliver en meget svær udfordring for eksperterne at give et bud på. Selv betegner Euroconstruct konferencen for ”The most important forecasts in the history of Euroconstruct.”

Det fremgår også at konferencens program med bl.a.
European infrastructure sector – will infrastructure investments drag us through this crisis too?”, ”Economic policies of Europe – creaking or cracking?”, ”European housing markets – will we experience a post-corona roller coaster” and ”Post-corona – trends shaping the way of living and working”.
Danmarks repræsentant i Euroconstruct seniorrådgiver Anders Bjerre, Instituttet for Fremtidsforskning, vil som sædvanligt skrive eksklusivt herfra til Byggeeksport
Tilmelding til konferencen kan ske via Euroconstruct’s site. euroconstruct.org.
NordBau-messen også Corona-ramt
Corona-frygt og restriktioner var årsagen til at alle europæiske byggemesser blev aflyst i første halvår. Men måske sker det samme i andet halvår? Den første udmelding er fra den nordtyske byggemesse NordBai i Neumünster.
“NordBau 2020 kann nicht in gewohnter Form stattfinden – Alternativ-Ausstellung mit begleitenden Seminaren wird konzipiert” Således indleder messeledelsen, at den nordtyske byggemesse NordBau i Neumünster ikke kan finde sted som normalt på grund af Corona-frygten. Messen håbede længe at den kunne afholdes. Men Schleswig-Holsteins erhvervsminister sagde i sidste uge, at den i dets nuværende form ikke kunne afholdes.
Er genbrug vejen til cirkulær økonomi?
En ny rapport fra norske Samfunnsøkonomisk Analyse og NIBIO for Direktoratet for byggekvalitet(DiBK) viser, at det foreløbigt er mere lønsomt for samfundet at reducere byggeaffaldet.
Et webebinar herom afholdes den 20. maj og tilmelding senest den 19. maj på: dibk.no
Arkitema vinder stort ejendomsprojekt i Sverige
Arkitema har vundet den svenske børsnoteret developer Castellums konkurrence om at tegne et 20.000 m2 stort projekt med to bygninger og tilhørende parkeringshus i Lund. Projektet ligger i kontorområdet Edison Park. Det bliver Sveriges største plusenergi-kontorbygning og fremtidens arbejdsplads, hvor der er lagt vægt på kontormiljøet. – Mere i Byggeeksport mandag den 11. maj
Mapei vandt innovationskonkurrence om genbrug af betonaffald
Beton er verdens mest anvendte byggemateriale og branchen arbejder hårdt på at reducere dets klimaaftrykket. På årsbasis 600 mio. tons betonslam ved vask af betonbiler, eller hvad der svarer til vægten af 66.000 Eiffeltårne, oplyser den norske byggematerialeproducent Mapei, der indgår i den italienske Mapei-koncern.
Mapei har vundet den norske innovationskonkurrence, som byggebranchens mest innovative virksomhed med innovationsprojektet Re-Con Zero, meddelte Mapei ultimo april.
Innovationskonkurrencen, der var organiseret af Innovasjon Norge, Enova, Design og Arkitektur Norge og Forskningsrådet, efterlyste løsninger til en mere bærekraftig byggebranche.
Mapei har udviklet en tromle, hvor en betonbil med 100 kilo slam på indersiden af tromlen vaskes på fem minutter uden brug af en dråbe vand. Normalt bruges en masse vand og slammet køres til deponering. Men ved hjælp af omkring ét kilo pulver og 2-3 tons småsten eller kugler. Pulveret, som kommer i vandopløselig portionspakker, kastes ind i betontromlen, som får slammet til at samle sig i kugler. Dette kan bruges som recirkuleret tilslag i ny beton. For mange betonproducenter kan denne løsning give store omkostningsbesparelser på flere hundrede tusinde kroner samtidigt med en aflastning af miljøet.
Mapei stopper ikke her. Innovation og bæredygtighed er de bærende bjælker i Mapei’s strategi i Norden og Baltikum. Derfor er det en vigtig sejr, fordi det viser, at vi er på den rette spor. For os og vore kunder. Blandt andet vil Mapei også finde ud af, hvor meget CO2 slamkuglerne kan opsuge ved karbonatisering. Dette er en vigtig dokumentation for os, siger Sven-Henrik Norman, Mapei, der har ledet udviklingen.
SINTEF’s seniorforsker Christian J. Engelsen siger, at produktet har et enormt potentiale for bæredygtighed i betonbranchen og det norske forskningsmiljø. Vi er kun i startfasen, og lykkes vi med det, så vil denne løsning være tilgængelig for hele verden.
Produktet er udviklet over flere år, og er nu kommercielt tilgængeligt. Men det er først i år, at Mapei har fået testet Re-Con Zero i stor skala på norske Ølen Betongs fabrik. Det har ikke været anvendt på alle deres biler, men alligevel har det medført en reduktion på 70 pct. Og Ölen Betong ser ingen problemer med at reducere deponimængden til nul.
Nordbygg-messen flyttet endnu en gang
For anden indenfor en måned er Nordens største byggemesse Nordbygg i Stockholm flyttet. Først blev den aflyst. Så flyttet til ultimo september. Og nu lyder meldingen, at den finder sted i april 2021.
Dorte Mandrup-team vinder havnefrontsprojekt i Gøteborg
Fire teams dystede i parallelopdrag om et nyt kvartersprojekt Kromen i Lilla Bommen ved havnefronten i Gøteborg. Et projekt med boliger og kontorer og forretninger i gadeplan.
Nu meddeler Sveriges Arkitekter at vinderen er udpeget og foran tre teams: Dorte Mandrup Arkitekter sammen med Bisgaard Landscape og Rambøll med forslaget ”Kronan”.

De tre øvrige teams var.
– Helen & Hard, BSK, Funkia création holz, ELU
– Henning Larsen, Kanozi, Mandaworks, Eliath, Sweco
– Sunnerö, Urbio, Cowi
Alle forslag var primært som træhusbyggeri.
Mere om projektet i Byggeeksport Mandag Morgen News på mandag den 4. maj
Ny placering af Nobel Center og ny arkitekt skal findes
Nu er der fundet en ny placering til det milliarddyre nye Nobel Center, og der skal også findes en ny arkitekt, meddeler Nobel Stiftelsen og Stockholm Stad.
Det blev et Nej til placeringen ved Blasieholmen, men nu er der blevet enighed om, at det nye Nobel Center skal bygges langs med Stadsgårdskajen ved Slussen, – én af byens mest centrale trafikale knudepunkter, der har været under udvikling og ombygning i flere år.
– Her kobler og tydeliggøres yderligere et af verdens stærkeste varemærker med et at verdens mest innovative byer. Nobel Centers nye placering bliver yderligere et vigtigt skridt i at ændre Slussen fra et trafikalt knudepunkt til en mødeplads for alle stockholmere, kommenterer Joakim Larsson Stadsbyggnadsborgarråd.
Ny arkitekt
Men der skal også findes en ny arkitekt. Det fremgår af den fælles pressemeddelelse, at der nu iværksættes en proces for at finde en arkitekt, der forklares med, at en ny bygning skal designes og tilpasses de eksisterende forhold og dets omliggende miljø. Byggestart er sat til 2025-2026.
Det tidligere kontroversielle vundne forslag med messingbeklædt facade tegnet af David Chipperfield blev bl.a. kritiseret af den svenske konge.
NordBygg-messen flyttet til efteråret
Den svenske NordBygg-messe i Stockholm der skulle have været afviklet i denne måned er som bekendt aflyst som følge af corona-krisen. Men nu melder arrangøren at NordBygg vil blive holdt fra den 29. sep. til 2. oktober.