Norge: Markedsmuligheder efter Covid-19

Den danske ambassade i Oslo har netop udarbejdet en større præsentation om markedsmulighederne i Norge efter COVID-19 for perioden 2020-2021.
Analysen fokuserer

på de sektorer, som også er omdrejningspunktet i vores strategi for TC Norden-Baltikum, dvs. Tech, sundhed, ”Urban Development” samt Industri & Energi – alle områder, hvor vi  besidder stor sektorkompetence.
Den overordnede konklusion er, at selvom Norge også er hårdt ramt af den økonomiske krise, så er det forventningen, at norsk økonomi vil rette sig op relativt hurtigt og byde på en række interessante markedsmuligheder for danske virksomheder inden for førnævnte sektorer.

Tyske Bau-messe 2021 også ramt af Corona-afbud

Usikkerheden og frygten for Corona-pandemien ramte stort set alle bygge– og ejendomsmesser i første halvår med aflysninger. En tendens der også tegner sig for 2.halvår, fremgår det af Byggeeksports internationale messeoversigt. Men i sidste uge tegner der sig nu også en tendens til at Corona-frygten også rammer 2021 og der med er en ond spiral ved udvikle sig. I hvert fald for årets første store, internationale byggemesse i januar, Bau i München. I 2019 over 250.000 besøgende og 2.200 udstillere. Men sådan bliver det ikke til januar 2021.
For de sidste par måneder har flere store internationale udstillere sagt fra Xella, BMI Group, Schüco, Jansen Steel System. I sidste uge afbud fra Novoferm, én af Europas største producenter af bl.a. døre og garageporte og danske Velux, hvor én af Velux’s største tyske konkurrent Roto allerede havde meldt fra.
For Velux’s vedkommende er deltagelsen på Bau årets største og vigtigste udstilling. Velux Deutschlands GF’er siger om deres afbud.
 – Niemals hätten wir gedacht, einmal vor so einer Entscheidung zu stehen und die Teilnahme auszusetzen“, erklärt Jacob Madsen, GF’er Velux Deutschland.

Corona-frygt: Stor international VVS-messe atter flyttet

Den store internationale VVS-messe Mostra Convegno, der afholdes hvert andet år, skulle være afviklet i marts. Så kom Coronaen og messeledelsen flyttede denne til september.
           Men i fredags meddelte ledelsen så, at Corona-frygten atter er årsagen til, at den nu bliver flyttet til sin sædvanlige 2-årige rytme – marts 2022.

Prognose: Euroconstruct om Brexit- og Corona-konsekvenser

I fredags fremlagde 19 europæiske landes førende prognoseinstitutter på den halvårlige Euroconstruct konference i Stockholm den med stor spænding imødesete bygge-anlægsprognose for de kommende år. Hvor især de skandinaviske lande, Tyskland og Storbritannien har særlig interesse.
           Konklusionen herfra har Danmarks partner i Euroconstruct, seniorforsker Ander Bjerre, Instituttet for Fremtidsforskning som sædvanligt skrevet herunder og på side 6 om boligbyggeriet eksklusivt for Byggeeksports læsere.

Det kan du læse meget mere om i dagens udgave af Byggeeksport.

Glaseksperten etableret i Norge og Sverige

Som led i den nordjyske glasproducent Glaseksperten salgs– og strategiplan 2023 har Glaseksperten udvidet antallet af medarbejdere i 2020.
           Primo 2020 ansat Lars Tinghuus, som Business Development Manager. Han kommer med 15 års erfaring indenfor glasbranchen senest som General Manager for Q-railing Scandinavia.
I Sverige blev i foråret ansat som landechef Dawid Malesa. Han kommer senest fra en stilling som landechef for svenske Q-railing.
I Norge  er ansat Kent R. Beresford som landechef.

Tyskland: Ejendomsmessen Expo-Real mange frameldinger

Selvom Tyskland i denne uge genåbnede dets grænser så er de tyske messer i 2. halvår fortsat hårdt ramt at Corona-frygten. I sidste uge skrev det tyske netmedie Immobilien Zeitung at den internationale ejendomsmesse Expo Real München, (red. ugen efter den aflyste berømte Oktober-Ølfestival) at næsten 40 udstillere havde afmeldt deres deltagelse. Det gjaldt store internationale firmaer som KPMG Real Estate, Cushman & Wakefield, Sawills, kommuner og store organisationer.
           Messen kæmper nærmest panisk for gennemførelsen dels med at have udskudt tilmeldingsfristen til den 17. juni og dels en rabat på 20 pct.

AART Architects vinder svensk domkirkeprojekt

AART Architects har netop åbnet kontor i Stockholm. Og nu melder de at have vundet den internationale konkurrence med næsten 100 forslag om at restaurere og videreudvikle Sveriges bedst bevaret middelalderkirke Strängnäs domkirke ved Stockholm. Det er sket i samarbejde med det svenske specialist i restaurering og ombygning af kulturhistoriske bygninger Bach Arkitekter med forslaget “Stora och små möten – för stora och små”. – Mere i Byggeeksport mandag den 8. juni.

Dansk el-færge prisvinder og bedre end dieseldrevne

Det danske el-færge pilotprojekt, Ellen, til passagerer, biler og lastbiler, der blev sat i drift sidste år mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als, en strækning på omkring 20 kilometer.

I sidste uge kunne selskabet bag notere sig for to gode nyheder, der understøtter at el-drevne færger kan konkurrere med dieseldrevne. Dels prisvinder i Danish Design Award 2020 i kategorien “Game Changer” og dels i en evalueringsrapport.
Evalueringsrapportens konklusion viste, at den 100 pct. el-drevne færge har opfyldt alle mål og mere til og er en bedre investering end i en diesel-drevet færge.
I pressemeddelelsen fra E-Ferry skriver de. Det er særdeles bemærkelsesværdigt at E-ferrys evaluering viser, at de højere investeringsomkostninger ved bygning af en fuldt elektrisk færge faktisk allerede er udlignet efter kun 5-8 års drift, selv når der tages hensyn til omkostningerne ved en ladestation og den mulige nødvendighed af at udskifte batteripakken to gange i løbet af færgens samlede levetid.
Det betyder, at de højere investeringsomkostninger tilbagebetales tidligt – og i løbet af den resterende del af færgens 30-årige levetid, sparer operatøren mellem 24 pct.og 36 pct. i driftsomkostninger sammenlignet med drift af en diesel eller diesel-elektrisk færge.
Analysen konkluderer også, at en ændring i ejerskabsstrukturen for ladestationen kan bringe omkostningspariteten ned til kun 4 år.

AART Architects ikke til salg

Vi er ikke til salg. Tværtimod holder vi fast i arkitekturen som kerneforretning. Det er i det lys, man skal se vores etablering i Sverige, ligesom det var tilfældet med vores opkøb af norske SJ Arkitekter i 2018, siger medstifter og CEO Torben Skovbjerg Larsen, AART, i forbindelse med åbningen af det svenske kontor. ( Læs mere i Byggeeksport den 8. juni)
Der sker i disse år en kraftig konsolidering af den danske rådgiverbranche, hvor fortsat flere arkitektvirksomheder bliver opkøbt af store udenlandske spillere og ingeniørvirksomheder. I en branche i opbrud går AART imidlertid mod strømmen og holder fast i arkitekturen som kerneforretning.

Vigtigste nogensinde: Euroconstruct prognose med Brexit og Corona

Fredag den 12. juni afholdes den halvårlige 89. Euroconstruct-konference i Stockholm. Som alle andre større arrangementer aflyst. Men afholdes i stedet som et webinar. (live stream videokonference) fra et studie i Stockholm, som alle kan tilmelde sig.
           På denne fremlægger 19 førende europæiske institutter hvert deres bud for udviklingen i bygge– og anlægsbranchen i Europa de næste par år. De helt sikker en meget større bevågenhed end nogensinde før. Der er Brexit og den globale Corona-krise. Især Corona-krisen bliver en meget svær udfordring for eksperterne at give et bud på. Selv betegner Euroconstruct konferencen for ”The most important forecasts in the history of Euroconstruct.”

Det fremgår også at konferencens program med bl.a.
European infrastructure sector – will infrastructure investments drag us through this crisis too?”, ”Economic policies of Europe – creaking or cracking?”, ”European housing markets – will we experience a post-corona roller coaster” and ”Post-corona – trends shaping the way of living and working”.
Danmarks repræsentant i Euroconstruct seniorrådgiver Anders Bjerre, Instituttet for Fremtidsforskning, vil som sædvanligt skrive eksklusivt herfra til Byggeeksport
Tilmelding til konferencen kan ske via Euroconstruct’s site. euroconstruct.org.