Der er en stor mangel på boliger i verdens byer, og det truer fortsat vækst og velfærd. Boliger bliver mere og mere utilgængelige for lav– og mellemindkomster og hjemløsheden er stigende. Retten til boliger er fastsat både i den svenske forfatning og i FN’s erklæring om menneskerettigheder.
Det skriver Malmø Stad i forbindelse med at de i dag mandag, som den første svenske by tilslutter sig FN-initiativet ”The Shift” og undertegner aftalen med FN’s særlige observatør for menneskers ret til en bolig, indiske Leilana Farha.
”The Shift” er en ny worldwide bevægelse for at genvinde og realisere den fundamentale menneskerettighed for boliger. Boliger skal opfylde et menneskeligt behov og ikke en vare, hvor ekstremt rige selskaber kan parkere deres penge. Initiativet til ”The Shift” er taget af Lailana Farha i samarbejde med den internationale paraplyorganisation United Cities Local Government (UCLG) og FN’s Office of the High Commisioner for Human Rights.
I forbindelse med underskrivelsen af aftalen er der i programmet forskellige indlæg om socialt boligbyggeri bl.a. BID Sofienlund og Malmø’s almene boligselskab MBK’s socialt udsatte bydel Rosengårds byudviklingsprojekt Culture Casbah. Projektet skal gøre bydelen til et trygt, eftertragtet og central del af Malmø. Culture Casbah blev i 2013 tildelt Mipim-prisen for ”Best Futura Project. Her skal bl.a. skal opføres et 22 etagers bolighøjhus, der er tegnet af danske Lundgaard & Tranberg, som vandt konkurrencen i 2016