Berlins Bautec-messe atter en traurig oplevelse

I forrige uge blev to byggemesser afholdt på samme tid i Tyskland. Bautec-messen i Berlin og i Köln Dach+Holz. Byggeeksport besøgte igen dem begge og kunne konstatere, at Dach+ Holz har bibeholdt sin attraktivitet udstiller- og besøgsmæssigt. Omvendt er Bautec atter en traurig oplevelse både for udstillere og besøgende.
Bautec har helt mistet sin attraktivitet siden den toppede i år 2000 med 1.500 udstillere og 150.000 besøgende. Siden konstant faldet både i udstiller– og besøgstal. Også i år fra 500 i 2016 til 450 udstillere og besøgstallet faldt atter fra 35.000 i 2016 til 30.000. I messeledelsens overskrift “Tilfredsstillende antal besøgende”.
De få store virksomheder der udstiller har også droslet standarealet voldsomt ned. Det gælder også danske Velux, Danfoss og Grundfos med stande så små, som Byggeeksport ikke tidligere har oplevet. Udover disse danske virksomheder udstillede Spin Screed Europe.
Hvorfor nedtur
Men hvad er forklaringen på Bautec’s nedtur? Det kan ikke være byggeriet, for der bygges rigtigt  meget i Berlin og Potsdam og behovet er fortsat stort.  Antallet af færdigopførte boliger steg med 27 pct. til 13.659 i 2016 i forhold til 2015.
I Land Brandenburg steg tallet med 22 pct. til 11.261 boliger. Berlin har 3,5 mio. indbyggere og Potsdams 170.000.
Men den danske arkitekt Henrik Stæhr, Stæhr + Partner Architekten, der har været i Berlin siden 1993, peger på, at forklaringen nærmere skal søges i oplandet, hvor der er langt til de næste storbyer 150 km og dermed et to-cifret milliontal indbyggere.
Mere om Bautec og Dach+Holz kan læses i Byggeeksport, der udkom den 26. febr.