Vi er alle født som fodgængere. Men det er bilerne der prioriteres i trafikken og sådan har det været i mere end et par menneskealdre globalt. Men måske er der ændringer på vej. I Oslo lavede byen og Cowi nye vejregler, hvor trafikhiarkiet blev vendt på hovedet og fodgængere og cyklister kom øverst mens biler kom nederst. Det fik de megen ros og blev betegnet for ”revolutionerende” og en vundet en pris.

Der er behov for et nyt mindset i trafikplanlægningen, herunder et nyt begreb, ”Superfortove” indledes en artikel i Ingeniøren skrevet af landskabsarkitekt Pernille Bruun og hendes kollega Nina Frederiksen, begge ViaTrafik. I årevis har vi prioriteret fremkommelighed for cykler, busser og biler. Men i kampen om pladsen er det ofte fodgængerne, der taber. Det er uhensigtsmæssigt i forhold til grøn mobilitet og en række andre initiativer, f.eks. øget tilgængelighed for alle, bedre miljø, sundhed og byliv. På Facebook tilføjede Pernille Bruun, at hun glædede sig til at sætte skub i det nye begreb, Superfortove! Fodfolket er et overset potentiale, bemærker hun.
Det var for tre år siden og siden er der ikke sagt og skrevet meget om Superfortove. Det kan undre, idet der i dag er megen fokus og interesse for at skabe bedre byrum med færre biler og mere plads til fodgængere. Både i London og Sydney har byerne taget initiativ til at opprioritere fodgængerne. London  ”Walking action plan – Making London the world’s most walkable city”. I Sydney, hvor danske Gehl Architects sammen med byen har lavet rapporten ”Walking Strategy and Action Plan”.
I Danmark har et par studerende, Lise Vandet Weesgaard og Stine Bundgaard Sørensen lavet et afgangsprojekt med titlen ”Superfortov – Et designelement i tætbyens planlægning”  og anbefalede løsningsforslag og retningslinjer for Superfortoves bredde.
Hos Gehl Architects siger partner Helle Søgaard til Byggeeksport, at ”Superfortove” er et rigtigt godt navn. Men erkender, at de ikke har brugt ordet i deres arbejde med tilgængelighed og byrum, der ellers har vundet både dansk og international anerkendelse.
Byggeeksport har spurgt Pernille Bruun, der i dag er projektleder i WSP Danmark, hvorfor der ikke sket mere? Hun mener, at de nok var for tidligt ude og Corona gjorde det heller ikke lettere at promovere budskabet, der også understøttes af norsk forskning. Denne viser at Superfortove kan motivere fodgængere til at gå 70 pct. længere i fodgængervenlige miljøer, konkluderer professor Helge HiIlnhütter, Norges Tekniske Universitet. Herudover peger hun på, at flere undersøgelser viser, at cyklister og gående i forhold til bilister generelt genererer mere liv i byens butikker, caféer og biografer. Men nu er de klar igen og hun er oplægsholder på et kursus om Superfortove til efteråret.

Hos ViaTrafik fortæller partner Mogens Møller, der har holdt flere indlæg om Superfortove, til Byggeeksport,  at ordet Supercykelstier inspirerede dem til at udvikle konceptet Superfortove og forsøgt at introducere dette også i  Norge.
– Fodtrafik er en undervurderet resurse i trafikplanlægningen i byerne. Hvor der er butikker og mange fodgængere bør et standardfortov ændres til et Superfortov på mindst 2,5 meter. Så der er plads til alle, siger Mogens Møller.
Politikere ind over. Mogens Møller ved af erfaring og siger at nye ting tager tid. Embedsmændene laver det som politikerne vil have. Derfor skal politikere begynde at interessere sig for ændringer. Men han fornemmer, der er en gryende interesse til at investerie i bedre fodgængerforhold, og kommer gerne og fortæller om Superfortove.