Byggeeksport kommentar: USA og Kina’s godkendelse af klimaaftale

I weekenden godkendte Kina og USA den klimaaftale der blev indgået mellem 196 lande på COP21-mødet i Paris i december. USA’s præsident Barack Obama blev citeret for at sige ”det øjeblik hvor vi besluttede at redde vores planet”!
Som bekendt gik COP21-aftalen ud på, at sikre at jordens globale opvarmning skulle holdes under 2 grader og helst halvanden. Allerede i 2018 skal de første målinger gerne vise effekten af aftalen.

Byggeeksport mener, at aftalen er glimrende miljø–,energi– og sundhedsmæssigt set. Men som så mange andre kan man undre sig over, at man politisk kan aftale størrelsen af den globale opvarmning. For alverdens meteorologer kan hverken globalt eller lokalt ikke engang forudsige vejret frem blot 24 timer!

Andre forskere peger på at solen og El Nino-effekten er afgørende. Af en videnskabelig rapport fra 2009 af professor Wolfgang Knorr, University of Bristol, fremgår det, at jorden kan absorbere mere CO2 end hidtil antaget. Forholdet mellem luftbåren og absorberet CO2 har stået næsten stille siden 1850. Dette til trods for, at CO2-udledningerne er steget fra omkring to milliarder ton i 1850 til dagens 35 milliarder ton om året, viser undersøgelsen.