Sådan lyder overskriften på et nyligt indlæg på facebook! Den har en noget anderledes samfundsøkonomisk vinkel på cyklen end den ”officielle” fra bl.a. Transportministeriet og Cyklistforbundet, der omvendt promoverer cykling .

Ødelægger. En cyklist er en katastrofe for dansk økonomi og bidrager ikke til nationalproduktet. Og Danmark har ikke brug for sunde mennesker, hvis økonomien skal opretholdes.
           Han køber ikke bil, tager ikke billån, tegner ej bilforsikring, køber ikke benzin, sender ikke bilen til service og betaler ikke for parkering.
Cyklister besøger ikke drive-in McDonalds. Hver fastfood-butik generer 30 arbejdspladser, 10 hjertelæger, 12 tandlæger og 8 slankeeksperter.
Fodgængere er værre. De køber ikke engang en cykel!
Transportministeriet skriver om cykling, at samfundet tjener 8,39 kr. hver gang man cykler én kilometer på en almindelig cykel fremfor at tage bilen.
Cyklistforbundet mener, at vi skal udnytte cyklens enorme potentialer for at løfte store samfundsmæssige udfordringer så som udfordret folkesundhed, stigende trængsel og ønsket om menneskevenlige byer. Cyklen skal inddrages som redskab for sundhedsfremme og grøn omstilling og skal prioriteres som sådan i investeringer og planlægning. 

Den tidligere tyske regering lovede, at der årligt skulle bygges 400.000 nye boliger. Men de faktiske tal var langt fra målet med blot 251.900 færdigbygget boliger i 2024. Det var 14,4 pct. færre end i 2023.            Men nye tider er måske på vej, idet den nye minister Verena Hubertz for Wohnen, Stadtentwicklung und Bauwesen lovede, at regeringen ville ændre dette indenfor dets første 100 dage. Byggeri af boliger er én af vor tids største sociale udfordringer.
           I sidste måned godkendte Bundeskabinett regeringens forslag, ”Bau-Turbo”, der vil halvere byggeomkostningerne og reducere byggesagsbehandlingen fra gennemsnitlig fem år til ti måneder. Lovforslaget forventes at træde i kraft til efteråret.
Bundesminister Verena Hubertz forklarer om ”Bau-Turbo”
 – Med dette lovforslag sætter vi nu Bau-Turbo på spil. Bau-Turbo er mit første skridt i retning af at accelerere boligbyggeriet og skabe flere betalbare boliger. Bau-Turbo accelererer og styrker lokalsamfundene. Bau-Turbo ændrer behandlingstiden for byggesager fra et gennemsnit på fem år til to måneder. Det skaber boliger, hvor der er brug for dem – fordi hver bolig tæller. Samtidig udvider vi beskyttelsen mod ombygninger og styrker dermed lejernes rettigheder. 
Regeringen forventer en årlig økonomisk lettelse på mere end 2,5 milliarder euro for administrationen, borgerne og økonomien.
Kritik. AfD-Fraktionen i Forbundsdagen bemærkede, at byggeomkostningerne er for høje. Enhver der bygger i dag kan  allerede opkræve en leje på 20 til 25 euro pr. kvadratmeter. Næsten ingen har råd til sådanne lejepriser.
Die Linke beskrev det som trist, at fokus udelukkende er på liberalisering af planlovgivningen. Det er blot et løft af godkendelsesprocesserne. Det vil faktisk ikke føre til mere byggeri, men vil kun give næring til spekulation i jord.

Så skete det igen: Sommerferien starter for rigtig mange i denne uge – også for Byggeeksport.
Det betyder at næste udgave er den 18. august! Byggeeksport ønsker alle sine læsere en RIGTIG GOD SOMMER uanset ferie eller ej!
Til adspredelse og inspiration dagens udgave af Byggeeksport Mandag Morgen News med i dag 3 sider med nedenstående overskrifter

Tyskland vil halvere byggeomkostningerne
Hamburg skal have nyt operahus – arkitekter nu udpeget
Henning Larsen designer hotel-kontorhøjhus i Frankfurt
Vilnius ny lufthavnsterminal – gamle renoveres
Byggemesser 2. halvår 2025
Nordkorea åbnet stor ferieby
Walt Disney Park åbner i Abu Dhabi
Sydkorea: Bjarke Ingels designet verdens første flydende by
Sweco rådgiveropkøb i Luxemburg og Holland
Tyréns ny bæredygtighedschef

Klar vækst i norsk økonomi trods en urolig verden, kommenterer forskningsleder Thomas von Brasch, Statistisk Sentralbyrå, Norge,  i sidste uge deres 50 siders rapport ”Økonomiske Analyser”, der går frem til 2028.
           Og videre siger han, for til trods for øget handelsrestriktioner, højere toldsatser og udsigt til en mere fragmenteret global handel, venter vi en fortsat høj reallønsvækst, lavere renter og øget offentlig efterspørgsel vil løfte aktiviteten i norsk økonomi de kommende år.

USA og prognose. Men hvor meget den norske økonomi påvirkes af den politiske kursændring i USA, afhænger blandt andet af intensiteten i handelskonflikterne og deres varighed. I prognosen antages handelsrestriktionerne at vare ved i hele prognoseperioden frem til 2028.
Boliginvesteringer. Rapporten indeholder bl.a. også positive prognoser for blandt andet boliginvesteringerne. Og som det fremgår af tabellen forventes disse efter flere års fald at stige. Men for 2025 har kontoret nedjusteret deres prognose med 5 pct. til et fald på omtrent 14 pct., hvilket er tredje år i træk med fald. Men forventer at bunden er nået i slutningen af året. Herefter vil boliginvesteringerne stige med omkring 6 pct. i 2026. Og vil vækste frem mod 2028 men på lavt niveau.
Boligpriser op. Kontoret opjusterer deres tidligere boligpriser fra 6 til 7 pct. i 2026. For 2027 og 2028 ventes en samlet vækst på omtrent 6 pct. Det betyder positiv realprisvækst i de kommende år mellem 1 og 5 pct.
prognoser. Men andre prognoser bl.a. fra Samfunnsøkonomisk Analyse viser vækst på 27,8 pct. fra 2025 til 2028. Væksten begrundes med høje lønstigninger og lavt boligbyggeri og lavere renter. Norges Bank endda en vækst på 30,5 pct. i deres kvartalsprognose januar 202

Den stigende raslen ikke med sabler men med atomvåben har øget frygten for en atomkrig. Men også Corona-epidemien, krigen i Ukraine og mellem Hamas og Israel har øget salget af private beskyttelsesrum til private. Markedet vurderes at være blevet til en milliardindustri.

Ifølge en markedsrapport fra BlueWeave Consulting forventes dette markant at stige fra 137 mio. USD i 2024 til 175 mio. USD inden 2030, skriver US-mediet NRP.
Tjekkisk beskyttelsesrum. På Bau-messen i München så Byggeeksport en tjekkisk producent, Kolomaki, der normalt producerer regnvands– og spildevandstanke i polypropylen, udstille et beskyttelsesrum.
Denne tiltrak særlig opmærksomhed med sin teglmur og trædør, hvor igennem man kunne se eller besøge rummet med bl.a. vinreoler og eksempler på andre beskyttelsesrum.
Men det var en eyecather for Kolomakis forskellige løsninger på beskyttelsesrum, fortalte Kolomaki til Byggeeksport.
I USA hitter salget af atombunkers og beskyttelsesrum, skriver bl.a. US-mediet NRP. Een af verdens største udbydere er US-selskabet Atlas Survival Shelters, der tilbyder en række forskellige beskyttelsesrum, også til tornadoer fra 20.000 USD til luksusudgaver på 30 mio. USD. Men så er det også med swimmingpool og fitnesscenter.
I Danmark og det øvrige Norden ifølge en google-søgning ingen producenter af beskyttelsesrum.

Den 98. halvårlige Euroconstruct-konference med deltagelse af 19 vesteuropæiske landes førende prognoseinstitutter blev afholdt i sidste uge i Milano. Herfra bemærkes at det europæiske byggemarked gennemgår en udfordrende periode præget af den geopolitiske uro i Ukraine. 2024 bliver det sværeste år for byggeindustrien siden 2020.

           Men prognoserne for Vesteuropæisk nyt boligbyggeri peger dog på en lille positiv vending i 2025 på 0,2 pct.. Og for 2026 og 2027 mere end en 10-dobling til henholdsvis 3,5 og 3,3 pct. For andet end boligbyggeri vækst på 1,1 pct. i 2025 for at doble til 2,4 i 2026 og i 2027 falde til 1,5 pct.
Cheføkonom Martin Kyed, Prognosecenteret Danmark, beretter herunder selektivt til Byggeeksports læsere om udviklingen af boligbyggeriet i de nordiske lande, UK og Tyskland og generelt om udviklingen i de europæiske lande.
Europa er i en transitionsfase. De seneste fire år har budt på en række økonomiske chok, og de nuværende udfordringer kan i det store hele tilskrives virkninger og eftervirkninger af tidligere hændelser, som virksomheder, husholdninger og regeringer enten har tacklet eller er i gang med at løse. Det gælder f.eks. afhængigheden af russisk gas og sårbarheder i forsyningskæderne. 
Rentestigninger reducerer investeringslysten, og det har især presset nybyggeriet. Mønsteret er det samme i det meste af Europa, hvor nybyggeriet samlet er faldet med 10,0 procent i 2023 og 9,1 procent i 2024 (målt i faste priser). Spanien, Portugal og Irland er undtagelserne med små, men positive væksttal for perioden 2022-2024.
Nordiske lande vækst
I Norden så man rædsomme år fra 2022 til 2024, hvor niveauet for nybyggeriet i Sverige og Finland  faldt henholdsvis 55 og 53 pct. de to år. Tiderne har dog også været hårde for nybyggeriet i Danmark og Norge med fald på 41 og 36 pct.
I Norden byder 2025 byder på stærke væksttal i alle fire nordiske lande, men det er naturligvis fra lavere aktivitetsniveauer. Det er nemt at få høje væksttal, hvis man kommer fra et lavt niveau, og derfor ser vi også de højeste vækstrater for 2025 og 2026 i Finland og Sverige.
Konferencens prognoser er samlet i to rapporter: ”Country Report” med de enkelte landes individuelle rapporter. ”Summary Report” en overordnet rapport om bygge-anlægsmarkedet og supplerer landerapporter med sammenligninger af makroøkonomiske forudsætninger samt, hvordan udviklingen på de enkelte delmarkeder og byggetyper udvikler sig i Europa.
Yderligere oplysninger og evt. køb af disse:  Prognosecenterets Key Account Manager Lars Nygård, mob. +45 4212 7848.
Eller dets site prognosecenteret.dk, eller via mail info@prognosecenteret.dk

Solcelleanlæg placeret på privat grund bliver mere og mere almindelige også i Sverige. Men spørgsmålet er hvor store disse må være førend det kræver en byggetilladelse. I Danmark er der såvidt Byggeeksport ved ingen øvre grænser. Men det spørgsmål har den svenske Mark– och Miljödomstol (MÖD) taget nyligt afgjort, skriver flere svenske medier bl.a. advokatfirmaet Settewalls og Byggnyheter.
           Baggrunden var en beslutning i Ragunda kommunes bygge– og miljønævn i 2022 om et fritstående anlæg på en privatpersons grund. Anlægget bestod af fire rækker med 45 grader placeret solceller fra 0,5 op til 3 meters højde. Kommunen besluttede at anlægget ikke udgjorde en bygning og derfor ikke nødvendigt med en byggetilladelse. Dette blev påklaget til Länsstyrelsen.
Länstyrelsen mente, at der var tale om bygning og som krævede en byggetilladelse. Det førte til den konklusion, at nævnet manglede grundlag for at henlægge tilsynssagerne uden at skride til handling eller træffe afgørelse om straf.
Hvad er en bygning. Det centrale spørgsmål i sagen var om solcelleanlæg kan betragtes som en bygning, hvor mennesker kan opholde sig, var MÖDs’ udgangspunkt for en afgørelse.
MÖD’s bedømmelse tog udgangspunkt i bygningsreglementets §4 Plan– och bygglagen (2010:900) kap. 1, der definerer en bygning som en konstruktion af tag eller tag og vægge placeret permanent på en grund, hvor mennesker kan opholde sig. Og i § Plan– och byggförordningen 6.kap. (2011:338) der har en liste, som specificerer anlæg som ikke er bygninger der kræver byggetilladelse, inkluderer ikke solcelleanlæg.
Afgørelse. MÖD mente at solcelleanlægget ikke var designet til at folk kunne opholde sig i det på den måde, som definitionen henviser til, og derfor heller ikke en bygning.
Länsstyrelsen begik således en fejl ved at hjemvise sagerne til udvalget med den begrundelse, at byggeriet kræver byggetilladelse. Solcelleanlægget udgør dog ifølge MÖD et anlægsarbejde, hvorfor kommunen alligevel kunne have grebet ind eller truffet afgørelse om straf af denne grund.

Inspireret af den danske TV-dokumentarserie ”Sorte Svaner” afholder Statsbygg et seminar i dag den 2. december med titlen: Finnes det Sorte Svaner i norsk byggenæring? Og kan vi i så fald stoppe dem?
           Det meddelte Statsbygg den 28. november og kunne samtidigt meddele at tilmeldingen var fuldt booket.
           –  Det er en alvorlig og kompleks som træffer byggebranchen hårdt. I og med at seminaret er fuldtegnet, betyder det, at mange som tænker, at dette er vigtig at diskutere. Det sætter vi pris på, siger Statsbygg’s adm. dir. Harald V. Nikolaisen.
Seminaret starter kl. 0830 men kan følges via Statsbygg¨s youtube kanal. Men optagelsen bliver liggende så den fortsat kan ses.

Det er forslaget “Magasin for viden,” der har vundet det parallelle opdrag for Malmö Universitets nye bygning (Amphitrite 1) på Universitetsholmen. Arkitekterne bag vinderforslaget er C.F. Møller Architects og Förstberg Ling sammen med byplanlægningsfirmaet Softer, meddeler C.F. Møller.

Skattefri energideling mellem bygningers solcelleanlæg har den svenske forvaltningsdomstol Högsta Förvaltningsdomstol (HFD) netop truffet en afgørelse om. Dommen betegnes som et afgørende skridt for ejendomsselskabernes mulighed for at bidrage til en bæredygtig byudvikling i Sverige. Afgørelsen stssdfæster Skattenævnet afgørelse at solcelleanlæggene er separate, idet hvert anlæg er under 500 kW .Det er er grænsen for at der skal betales skat af el-produktionen. Det skriver det almene boligselskab ÖrebroBostäder i en pressemeddelelse i sidste uge.

ÖrebroBostäder er én aktørerne i Örebros nye boligområde Tamarinden, hvor der skal bygges 800 boliger i ejendomme mellem 3-8 etager, en børnehave og erhvervslokaler og bliver Sveriges smarteste og mest bæredygtige bydel, der udvikles i nært samarbejde med Örebro kommune. Et pilotprojekt med lokalt delt energi er en del af forskningsprojektet Systemförändring.
 Dommen har betydning for Tamarinen og ÖreboBostäder, der her vil opføre180 boliger og som nu får mulighed for at udvikle bygninger som aktivt indgår i energisystemet ved at producere og dele el lokalt.
– Dette er et gennembrud som bidrager stærk til, at vi kan bygge bæredygtige byer. Ved at vi gennem vores ejendomme kan dele og lagre energi, bidrager vi på konkret vis til at styrke vore byers resiliens, siger Jonas Tannerstad, chef for El & Automation, ÖrebroBostäder AB.