
Den tidligere tyske regering lovede, at der årligt skulle bygges 400.000 nye boliger. Men de faktiske tal var langt fra målet med blot 251.900 færdigbygget boliger i 2024. Det var 14,4 pct. færre end i 2023. Men nye tider er måske på vej, idet den nye minister Verena Hubertz for Wohnen, Stadtentwicklung und Bauwesen lovede, at regeringen ville ændre dette indenfor dets første 100 dage. Byggeri af boliger er én af vor tids største sociale udfordringer.
I sidste måned godkendte Bundeskabinett regeringens forslag, ”Bau-Turbo”, der vil halvere byggeomkostningerne og reducere byggesagsbehandlingen fra gennemsnitlig fem år til ti måneder. Lovforslaget forventes at træde i kraft til efteråret.
Bundesminister Verena Hubertz forklarer om ”Bau-Turbo”
– Med dette lovforslag sætter vi nu Bau-Turbo på spil. Bau-Turbo er mit første skridt i retning af at accelerere boligbyggeriet og skabe flere betalbare boliger. Bau-Turbo accelererer og styrker lokalsamfundene. Bau-Turbo ændrer behandlingstiden for byggesager fra et gennemsnit på fem år til to måneder. Det skaber boliger, hvor der er brug for dem – fordi hver bolig tæller. Samtidig udvider vi beskyttelsen mod ombygninger og styrker dermed lejernes rettigheder.
Regeringen forventer en årlig økonomisk lettelse på mere end 2,5 milliarder euro for administrationen, borgerne og økonomien.
Kritik. AfD-Fraktionen i Forbundsdagen bemærkede, at byggeomkostningerne er for høje. Enhver der bygger i dag kan allerede opkræve en leje på 20 til 25 euro pr. kvadratmeter. Næsten ingen har råd til sådanne lejepriser.
Die Linke beskrev det som trist, at fokus udelukkende er på liberalisering af planlovgivningen. Det er blot et løft af godkendelsesprocesserne. Det vil faktisk ikke føre til mere byggeri, men vil kun give næring til spekulation i jord.