Solcelleanlæg placeret på privat grund bliver mere og mere almindelige også i Sverige. Men spørgsmålet er hvor store disse må være førend det kræver en byggetilladelse. I Danmark er der såvidt Byggeeksport ved ingen øvre grænser. Men det spørgsmål har den svenske Mark– och Miljödomstol (MÖD) taget nyligt afgjort, skriver flere svenske medier bl.a. advokatfirmaet Settewalls og Byggnyheter.
           Baggrunden var en beslutning i Ragunda kommunes bygge– og miljønævn i 2022 om et fritstående anlæg på en privatpersons grund. Anlægget bestod af fire rækker med 45 grader placeret solceller fra 0,5 op til 3 meters højde. Kommunen besluttede at anlægget ikke udgjorde en bygning og derfor ikke nødvendigt med en byggetilladelse. Dette blev påklaget til Länsstyrelsen.
Länstyrelsen mente, at der var tale om bygning og som krævede en byggetilladelse. Det førte til den konklusion, at nævnet manglede grundlag for at henlægge tilsynssagerne uden at skride til handling eller træffe afgørelse om straf.
Hvad er en bygning. Det centrale spørgsmål i sagen var om solcelleanlæg kan betragtes som en bygning, hvor mennesker kan opholde sig, var MÖDs’ udgangspunkt for en afgørelse.
MÖD’s bedømmelse tog udgangspunkt i bygningsreglementets §4 Plan– och bygglagen (2010:900) kap. 1, der definerer en bygning som en konstruktion af tag eller tag og vægge placeret permanent på en grund, hvor mennesker kan opholde sig. Og i § Plan– och byggförordningen 6.kap. (2011:338) der har en liste, som specificerer anlæg som ikke er bygninger der kræver byggetilladelse, inkluderer ikke solcelleanlæg.
Afgørelse. MÖD mente at solcelleanlægget ikke var designet til at folk kunne opholde sig i det på den måde, som definitionen henviser til, og derfor heller ikke en bygning.
Länsstyrelsen begik således en fejl ved at hjemvise sagerne til udvalget med den begrundelse, at byggeriet kræver byggetilladelse. Solcelleanlægget udgør dog ifølge MÖD et anlægsarbejde, hvorfor kommunen alligevel kunne have grebet ind eller truffet afgørelse om straf af denne grund.